Kan forkerte briller eller dårligt lys skade øjnene?

Hvis dine briller ikke er tilpasset optimalt, kan du i hvert fald være sikker på, at du ikke udnytter dit synspotentiale fuldt ud. Dette kan forringe din livskvalitet betragteligt. Prøv at forestille dig det: Det bliver et mareridt at læse menuen på restauranten, eller du føler dig usikker, når du kører bil. Dette rejser også en række andre spørgsmål: Risikerer man at skade sine øjne, hvis man går med for stærke briller (overkorrektion) eller med for svage briller (underkorrektion)? Hvilke følger kan det få, hvis dine synsfejl ikke korrigeres perfekt? Og kan overanstrengelse af øjnene eller "dårligt lys" – det være sig for stærkt lys eller for svagt lys – udgøre en risiko for øjnene? SE BEDRE giver dig et overblik.

Nej! Dårligt tilpassede briller har ingen langsigtede konsekvenser for dine øjnes sundhed. Man bør dog skelne mellem voksenøjne og børneøjne, da børns øjne stadig er under udvikling. Hos børn og unge kan et par dårligt tilpassede briller afgjort medføre et dårligere syn. Børn er ikke emmetrope ("normalsynede") – deres syn er ikke perfekt. Et barns syn udvikler sig gradvist: Fra de allernærmeste omgivelser, f.eks. når barnet ser på sin mors ansigt, bevæger det sig gennem det lidt større nærområde, som senere skal bruges, når barnet tegner eller læser, og slutteligt helt ud til det fuldt udviklede 3D-afstandssyn. Denne lette nærsynethed hos barnet er faktisk er en fordel til at begynde med og er noget, barnet vokser fra med tiden. Et par briller kan understøtte barnet i at udvikle et optimalt syn. Voksenøjne tager heller ikke skade af, at man ikke ser perfekt – uanset om det skyldes nærsynethed, langsynethed eller brug af forkerte briller. Øjnene "lærer" blot at fokusere korrekt på forskellige afstande og tilpasse sig så godt som muligt til situationen. Hvis dette fortsætter i længere tid og kræver en større indsats af øjnene, vil der dog efterhånden optræde mærkbare symptomer.

Briller, som ikke er tilpasset optimalt til brugerens øjne, kan give anledning til forskellige symptomer. Et typisk problem er selvfølgelig, at man bemærker, at brillerne ikke giver én et perfekt syn. Man oplever altså en subjektiv forringelse af synskvaliteten. Det er ikke som sådan skadeligt for øjnene, men det er anstrengende for dem. Det betyder nemlig, at øjnene skal arbejde hårdere. De mulige følger er mangfoldige og omfatter alt fra hovedpine og nakkesmerter til svimmelhed og dobbeltsyn. Brændende eller kløende øjne er et andet hyppigt symptom. Sidstnævnte behøver dog ikke have noget med forkerte briller at gøre, da det også kan skyldes tør luft. Men hvis dine briller er fejltilpasset, vil det sandsynligvis gøre problemet en hel del større.

Nej, overhovedet ikke. Der sker heller ikke noget, hvis dit syn bliver dårligere med tiden, og dine briller, som oprindelig var tilpasset optimalt, ikke længere korrigerer perfekt. Ofte er man ikke engang klar over, at man ikke længere udnytter sit fulde synspotentiale – man vænner sig simpelthen til det. Først når synet testes på udefra kommende foranledning, f.eks. fordi man skal have fornyet sit kørekort, opdages det, at synet er blevet dårligere.

Ja, helt sikkert. Kun direkte sollys kan være farligt, fordi øjets linse fokuserer lyset direkte på nethinden – omtrent på samme måde som når et kameraobjektiv leder lyset ind til sensoren. Dette er tilstrækkeligt til at gøre permanent skade på cellerne på grund af varmepåvirkningen. Du har utvivlsomt også oplevet kortvarig blindhed efter at have kigget direkte på solen. Synet sættes kortvarigt ud af funktion, fordi receptorerne i nethinden overstimuleres. At se på solen i for lang tid kan gøre varig skade.

Almindeligt lys som det, der udsendes af mobiltelefoner og computerskærme, er imidlertid fuldstændig harmløst. Selv ved langvarig brug udgør det ingen risiko for øjet. Hvorfor ikke? For det første er den slags udstyr almindeligvis sikkerhedskontrolleret. For det andet har det menneskelige øje nogle indbyggede beskyttelsesmekanismer – f.eks. øjenvipper og øjenbryn – som beskytter effektivt mod generende og alt for kraftigt lys. Alene refleksreaktioner som at knibe øjnene sammen eller lukke øjnene sikrer en effektiv reduktion af det indfaldende lys. Alt dette gør du helt ubevidst. Dine øjne beskytter med andre ord sig selv helt automatisk – og derfor er der slet ingen risiko for, at de får for meget lys!

Synsstyrke eller "visus" er det begreb, man bruger om øjnenes generelle synsevne: Hvor godt er et menneske (med eller uden synsfejl) i stand til at skelne mønstre og konturer? Værdien måles med og uden briller. Visus, som bestemmes ved hjælp af en bestemt synstest, varierer fra person til person og ændrer sig med alderen. En gennemsnitligt god synsstyrke ligger på 1,0. Hos børn og unge ligger den typisk mellem 1,0 og 1,6. Men den bliver dårligere med alderen, og mennesker over 70 har sædvanligvis en synsstyrke mellem 0,6 og 1,0. Bilister skal have en synsstyrke på mindst 0,7.

Synsstyrken spiller selvfølgelig en vigtig rolle, når dine briller skal tilpasses: Optikeren måler din objektive synsstyrke og afgør så, hvilken justering af brydningskraften der kræves for at opretholde et klart billede på nethinden. Målet er at opnå den bedst mulige synsstyrke.