Grøn stær – alt, du behøver at vide om den anden hyppigste årsag til blindhed

Grøn stær er den anden hyppigste årsag til blindhed i verden.¹ I henhold til Verdenssundhedsorganisationen (WHO) lider 4,5 millioner mennesker på verdensplan af blindhed som følge af grøn stær. Dette er en stigning på 149 % – 6,7 millioner flere mennesker, som kan risikere at miste deres syn til denne "stille sygdom", der fører til blindhed, uden at de har nogen anelse om, at det er ved at ske.² BEDRE SYN fortæller dig, hvad du bør vide om denne gruppe af øjensygdomme, øjentryk samt årsager, risikofaktorer, undersøgelsesmetoder og behandling forbundet med grøn stær.

Grøn stær er en kompleks sygdom med mange former, men helt kort kan den defineres som en skade på den nerve, der forbinder øjet med hjernen (kaldet den optiske nerve), primært grundet øjentryk (intraokulær tryk), som påvirker dit synsfelt og synets skarphed. Risikoen for at få grøn stær er seks gange højere, hvis du er over 60 år.

For bedre at kunne forstå, hvordan den optiske nerve skades, skal vi tænke på øjets funktion:

Strålelegemet producerer en klar, vandig væske kaldet aqueous humour i forreste øjenkammer, som giver næring til flere dele af øjet, inklusive linse, hornhinde og okularvæv. Denne kammervæske løber fra øjet via et svampet netværk kaldet trabekelværket og forlader det via Schlemms kanal, før det når blodkarrene.

Almindeligvis påvirker grøn stær Schlemms kanal eller trabekelværket, hvilket betyder at kammervæsken ikke kan løbe fra øjet som normalt. Dette kan sammenlignes med en dæmning med et blokeret overløb – hvis dæmningen konstant pumpes fuld af vand, som ikke kan drænes, vil trykket øges, og dæmningen vil til sidst sprænges. På samme måde vil en blokering af Schlemms kanal eller trabekelværket forårsage en ophobning af kammervæske, som vil påvirke øjentrykket, som igen skader den optiske nerve og påvirker dit syn.  

Der er to kategorier af grøn stær, snævervinklet og åbenvinklet grøn stær. Hver kategori defineres ud fra placeringen af okularlinsen og iris i forhold til trabekelværket³, som afgør, hvorvidt kammervæsken drænes fra øjet eller ej.

Grøn stær kan ikke forebygges, men hvis man håndterer de risikofaktorer, der er forbundet med øjensygdommen, kan blindhed undgås.

Hvis du er i højrisiko for at udvikle grøn stær grundet fx etnicitet, diabetes, din familiehistorie eller alder, er det vigtigt at du regelmæssigt bliver undersøgt for grøn stær.

Individuel livsstil kan også spille en rolle. Risikoen for at udvikle grøn stær kan effektivt reduceres ved at holde et højt blodtryk under kontrol, behandle søvnapnø og kontrollere kortisonbehandling med hjælp fra din læge.

De faresignaler, som du skal være opmærksom på, inkluderer:

• Kronisk hovedpine
• Sløret syn
• Smerte bag øjet
• Våde øjne

Hvis du oplever et eller en kombination af disse symptomer, bør du opsøge din læge eller nærmeste øjenspecialist og bede om en undersøgelse for grøn stær.

Alle bør gå til regelmæssigt og få foretaget en undersøgelse for grøn stær mindst hvert 2. år, særligt hvis du er 40 år eller ældre. Risikoen for grøn stær øges, når du når de 60 år, så tal med en øjenspecialist om, hvor ofte du bør undersøges.

Hvis du bruger briller, bliver du højst sandsynligt undersøgt for grøn stær, hver gang du besøger din optiker eller øjenlæge, for at få tjekket dit syn. Men hvis ikke du har problemer med synet, er det mindre sandsynligt at du bliver undersøgt regelmæssigt. Vær opmærksom på dette, og sørg for at besøge en øjenspecialist og blive undersøgt, selv hvis du ikke bruger briller.

Hvis du lider af sukkersyge, er over 60 år gammel eller har en familiehistorie med grøn stær, bør du blive undersøgt årligt.

Behandlingen af grøn stær er individuel, og til forskel fra noget så simpelt som en operation for grå stær (cataract), findes der ikke en entydig behandling for grøn stær.

Efter en diagnosticering, vil øjenspecialisten afgøre den videre behandling, afhængigt af din særlige situation. Der vil dog generelt blive udregnet et ideel mål for øjentrykket, og man vil forsøge at kontrollere eller nedbringe dit øjentryk for at nå dette mål. Dette kan gøres medicinsk med øjendråber og medicin eller en operation eller en kombination af alle.

• Laseroperation – hvor en laser bruges til at åbne tilstoppede dele af trabekelværket. 
• Minimalt invasive operationer for grøn stær – operationer udført med små apparater, der lægger mikrosnit, som skal omdirigere eller åbne tilstoppede kanaler. Denne type operation er hurtig, med minimale komplikationer og hurtig bedring.
• Operation – hvor et snit lægges for at åbne kanalen og lette trykket. Dette inkluderer trabekulektomi, sklerektomi, viskokanalostomi og kanaloplasti. Besøg øjenspecialist eller øjenlæge for at få mere information. 
• Rør-operation – hvor et rør permanent placeret i øjet for at dræne kammervæsken og kontrollere trykket.

Generelt er udsigterne for helbredelse af grøn stær efter en operation gode, hvis alle bidragene faktorer håndteres, men desværre kan en skade på den optiske nerve ikke omgøres. 

I tillæg til en operation vil din øjenspecialist behandle problemet holistisk og vil muligvis anbefale særlige ændringer i din livsstil. Det er vigtigt at du fremlægger en komplet sygehistorie og nævner alle dine fritidsaktiviteter og vaner. Hvis du eksempelvis dyrker yoga eller spiller et blæseinstrument, kan det faktisk påvirke dit øjentryk.

Som nævnt skal sukkersyge, blodtryk (lavt og højt) og kronisk brug af medikamenter kontrolleres. Det anbefales ligeledes at stoppe med at ryge, få sunde spisevaner og dyrke regelmæssig motion.

Denne artikel har udelukkende til hensigt at give et bredt billede af grøn stær. Du bør altid opsøge en læge, øjenspecialist eller øjenlæge med eventuelle spørgsmål om grøn stær og dens diagnosticering.

Dr. Marissa Willemse (MBChB (UP), FC(Ophth) SA, MMed (UL) er øjenkirurg og et ledende medlem af South African Glaucoma Society, som har bidraget med vigtig viden til udarbejdelsen af denne artikel.