Fordele og ulemper ved UV-lys
Hvorfor er det vigtigt? Hvilke risici er der?
Intens UV-stråling kan beskadige hud og øjne – så meget ved vi. Men alligevel kan vores kroppe ikke undvære UV-lys, og UV-lys er gavnligt på mange forskellige måder. SE BEDRE forklarer: Hvilke typer UV-lys findes der? Hvad er de gavnlige og de skadelige egenskaber ved UV-lys? Hvordan gavner det os? Hvordan kan det skade os?
Fordelene ved UV-lys
Sommer betyder at nyde livet i solen! For mange mennesker er det den bedste tid på året. Man tager ud for at nyde det gode vejr og tilbringer tiden udendørs på caféer, i parken og ved poolen. Når man taler om UV-lys, fokuserer man ofte kun på de skadelige egenskaber ved UV-lyset – men UV-stråling er også gavnligt på mange måder. UV-lys påvirker mange stofskifteprocesser i mennesker, planter og dyr. Men vores digitale livsstil medfører, at vi tilbringer mere tid indendørs og derfor i mindre grad udsætter os for dagslys. Derfor er det vigtigt, at vi kommer ud i det fri og deltager i udendørs aktiviteter for at føle os godt tilpas og for at bevare vores sundhed. Under alle omstændigheder skal vi sørge for en effektiv solbeskyttelse – det gælder i lige så høj grad for vores øjne som for vores hud. For at opnå fuld beskyttelse anbefaler vi at anvende et par højkvalitets-solbriller med indbygget UV-filer op til 400 nm.1 UV-stråling kan skade vores øjne på flere måder, men der findes samtidig mange meget effektive måder at beskytte dem på.
De skadelige egenskaber ved UV-lys
At tilbringe meget tid i solen betyder intens bestråling – og det kan skade hud og øjne, hvis man ikke beskytter dem mod solen og bruger gode solbriller med UV-beskyttelse. Kroniske øjenskader som følge af UV-stråling kan ikke helbredes. Men hvad er helt præcist de negative virkninger af UV-lys på vores øjne og hud?
Øjenskader som følge af UV-lys
Når mennesker tænker på solbeskyttelse, tænker de først og fremmest på beskyttelse af huden. Men vores øjne er også følsomme overfor UV-stråling – og ikke kun, når solen skinner. De påvirkes også af UV-stråling i skyggen. Og ikke kun ved middagstid, men hele dagen og hver dag. Selv på en overskyet dag kan UV-strålingen ved jordoverfladen som følge af refleksion og spredning af lyset ligge så højt som 70 til 75 procent.2 Eksempelvis reflekterer vand op til 20 procent af UV-strålingen, ny sne omkring 88 procent, sand op til 25 procent og en vej med betonbelægning ca. 12 procent.3
Når det handler om UV-beskyttelse, gælder det, at jo før man beskytter sig, desto bedre. Men husk: Det er aldrig for sent at begynde!
Børns øjne er særligt følsomme overfor UV-stråler. Når vi fylder 20, har vi allerede fået ca. halvt så meget UV-stråling, som en person på 60 år har været udsat for. Med andre ord har vi i en alder af 20 allerede optaget lige så meget UV-stråling, som vi kommer til at optage i tiden mellem 20 og 60 år!4
Hvis vi ikke beskytter os, risikerer vi i sidste ende at beskadige vores øjenlåg og huden omkring øjnene, eller at udvikle en af de mange andre lidelser, som påvirker hornhinden (cornea). Sådanne lidelser er bl.a. bindehindekatar (conjunctivitis) og fotokeratitis (sneblindhed eller svejseøjne), som nogle også kalder for UV-keratitis. Det er betegnelser for forskellige skader af hornhinden som følge af for kraftig påvirkning af UV-stråling, sådan som man kan opleve det i bjergene. Ved langvarig påvirkning af intenst lys er der risiko for, at øjets linse bliver uklar, hvilket kan medføre udvikling af grå stær allerede i en ung alder. Man har også en mistanke om, at UV-stråling kan forårsage kræft i øjenlågene.
For at beskytte både øjnene og den omkringliggende hud effektivt mod UV-stråling, anbefaler vi at anvende både solbriller og normale klare brilleglas med fuld UV-beskyttelse op til 400 nm. På den måde er man beskyttet uanset vejret – selv på overskyede dage.
Her er et tip til kontaktlinsebrugere: Der findes kontaktlinser med UV-beskyttelse, men sådanne linser beskytter ikke de følsomme øjenlåg, og specielt ikke deres kanter. Derfor anbefaler vi at investere i et par gode solbriller, som blokerer lyset effektivt.
Skader af huden som følge af UV-lys
UV-stråling kan også beskadige huden. Vi ved også, at den stigende forekomst af hudkræft kan føres tilbage til for meget solbadning udendørs og for meget brug af solarier. Påvirkning af UV-lys er således den primære årsag til hudkræft. En anden risikofaktor er, at man ved solbeskyttelse normalt ikke tænker på øjnene. Faktisk er øjnene også angrebet i 5-10 procent af alle tilfælde af hudkræft.5 For at beskytte dette følsomme område mod UV-stråling, anbefaler vi at anvende både solbriller og normale klare brilleglas med fuld UV-beskyttelse op til 400 nm. Dermed bliver området omkring øjnene også beskyttet mod for tidlig fotoældning, som primært skyldes UV-stråling. Almindelige langtidsvirkninger af for meget soldyrkning er udvidede porer og blodkar, skader på bindevæv, hudorme og tør hud. Udover solskoldning og rødme af huden kan UV-lys også resultere i en mængde forskellige symptomer, som ofte under ét kaldes for “solallergi”. Medicinsk taler man ikke om hverken sol- eller lysallergi. Det, som mennesker i almindelighed kalder for "solallergi", er i virkeligheden visse symptomer, som ikke har med en egentlig allergi at gøre. Disse symptomer kan generelt føres tilbage til sollys og specielt til indholdet af UV-stråler i lyset. For eksempel er UV-stråling årsagen til en udbredt lidelse, nemlig polymorft lysudslæt, som man også kalder for soleksem. Symptomerne kommer typisk, når vi pludselig udsætter vores hud for en stor mængde sollys, som f.eks. på den første lange spadseretur, når det endelig er blevet forår. Den angrebne hud er ekstremt kløende og rød, og der dannes blærer eller knopper. Symptomerne varierer meget fra person til person. Visse former for medikamenter kan i forbindelse med UV-stråling udløse reaktioner, der ligner en allergi. På lægesprog kaldes denne sygdom for fototoksisk eller fotoallergisk fotodermatitis.
Acne aestivalis (som man populært kalder for sommer-bumser eller Mallorca-akne) optræder ofte i forbindelse med hudskader forårsaget af UV-lys. (som man populært kalder for sommer-bumser eller Mallorca-akne) optræder ofte i forbindelse med hudskader forårsaget af UV-lys. Huden danner pludseligt kløende røde områder, pletter, blærer eller knopper. Betegnelsen “akne” er vildledende, fordi der rent faktisk ikke er tale om akne – kun om symptomer, der ligner. Denne reaktion er i realiteten en særlig form for soleksem. Acne aestivalis skyldes ikke alene intens påvirkning af UVA-stråler, men er primært en allergisk reaktion på solcreme. Selv om den helt præcise årsag ikke er kendt, ved vi, at UV-bestråling af hud, som er dækket af en fedtet solcreme, kan udløse en betændelse i hudens fedtkirtler. Denne reaktion giver de førnævnte symptomer.
Tip: I nogle tilfælde kan acne aestivalis forhindres ved at bruge en speciel solcreme (fås på apoteker eller i specialforretninger), som virker beroligende på huden, når den anvendes regelmæssigt.
Når du nyder solskinnet på stranden, Når du nyder solskinnet på stranden, er det vigtigt, at du beskytter dine øjne med et par højkvalitets-solbriller med et UV-filter på op til 400 nm, og at du ofte smører din hud ind med solcreme for at beskytte den mod skader. ZEISS PhotoFusion: Farveskiftende glas med fuldstændig UV-beskyttelse op til 400 nm.
Hvad er UV-lys helt præcist? Hvor kommer det fra?
Den største mængde UV-stråling på jorden kommer fra solen. I daglig tale kalder man det “UV-lys.” Indenfor fysikken er dette dog ikke korrekt, fordi der egentlig ikke er tale om lys, men om stråling. Selv om både lys og stråling består af elektromagnetiske bølger og er en del af det, man kalder for det elektromagnetiske spektrum, som omfatter alle disse bølgelængder, er der dog en forskel mellem disse to begreber: Lys er noget, vi er i stand til at opfatte. “Stråling” er den usynlige del af bølgelængdespektret, som også omfatter infrarødt lys, røntgenstråler, mikrobølger og UV-stråler.
De forskellige typer UV-lys
Der findes forskellige typer UV-stråler, som hver især påvirker kroppen forskelligt. Der skelnes mellem UVA-, UVB- og UVC-stråling.
UVC-stråling
(100 til 280 nm) trænger stort set ikke gennem huden og nethinden, men store doser kan dog stadig bevirke rødme af huden og smertefulde øjnebetændelser. UVC-stråler ødelægger også celler, hvorfor de også benyttes som et særligt desinfektionsmiddel. Selv om UVC-stråling kunne forårsage skader, behøver man ikke at tage særlige forholdsregler mod dem, for ozonlaget absorberer dem fuldstændigt – også i de områder, hvor ozonlaget er beskadiget.
UVA-stråling/UVB-stråling
UVA-stråling (315 til 400 nm) og UVB-stråling (280 og 315 nm) har en lignende virkning på kroppen. De kan udløse akutte skader og skader af kortere eller længere varighed:
Akutte skader:
I moderate mængder gør UVA- og UVB-stråler huden solbrændt, mens høje doser kan give rødme, eksem, allergier eller solskoldning, f.eks. af øjenlågene. UVB-stråler kan udløse akut fotokeratitis (sneblindhed eller svejseøjne), også kaldet UV-keratitis, en bestemt form for beskadigelse af hornhinden.
Skader af mellemlang varighed:
UV-stråling kan medføre bindehindekatar (conjunctivitis).
Langvarige skader:
UVA-stråling kan fremme hudens ældningsproces, den såkaldte fotoældning, og kan forringe synsevnen. Den forøger også risikoen for, at der udvikler sig øjenforkalkning (AMD) i en tidlig alder. UVA-stråling mistænkes også for at forårsage kræft i øjenlågene, for at bevirke farlige forandringer af hornhinden og kan også føre til grå stær. 48 procent af alle tilfælde af blindhed verden over skyldes grå stær – og i omkring 20 procent af disse tilfælde er UV-stråling direkte ansvarlig for at forårsage eller forværre sygdommens udvikling. Der er også visse faktorer, der tyder på, at UVA- og UVB-stråling i det mindste delvist kan spille en rolle ved udvikling af modermærkekræft (melanom). Vækst af væv på bindehinden og på kanten af hornhinden (f.eks. pterygium conjunctivae) og pinguecula er typiske lidelser, der skyldes kraftig og langvarig påvirkning af UV-stråler.
-
1
UVA-stråling kan nå op til 400 nm: International Commission on Non-Ionizing Radiation Protection (ICNIRP), American Conference of Governmental and Industrial Hygienists (ACGIH), ISO 21348 (definitioner for Solar Irradiance Spectral Categories), også behandlet i Australian Sunlens Standard AS/NZS 1067:2003 og definition overtaget af the World Health Organization (WHO)
-
2
UV-indeks iht. tidspunkt og årstid: http://www.who.int/uv/publications/globalindex/en/ - Calbo, J., & González, J. A. (2005). Empirical studies of cloud effects on UV radiation: A review. Reviews of Geophysics, 43(2).
-
3
Sliney DH. Physical factors in cataractogenesis: ambient ultraviolet radiation and temperature. Invest Ophthalmol Vis Sci. 1986 May;27(5):781-90.
-
4
18. Green AC, Wallingford SC, McBride, P. Childhood exposure to ultraviolet radiation and harmful skin effects: Epidemiological evidence. Prog Biophys Mol Biol. 2011 Dec: 107(3): 349-355
-
5
Cook BE Jr, Bartley GB. Treatment options and future prospects for the management of eyelid malignancies: an evidence-based update. Ophthalmology2001 Nov; 108(11):2088-98. - Abraham J, Jabaley M, Hoopes JE. Basal cell carcinoma of the medial canthal region. Am J Surg 1973; Oct; 126(4):492-5.