Sundhed + forebyggelse

Carl Zeiss Vision - regn med at få noget ekstra hver gang

I mere end 160 år har Carl Zeiss’ produkter og teknologier været medvirkende til at forbedre synet.

16 oktober 2021
  • Carl Zeiss Vision - regn med at få noget ekstra hver gang

Fra langt væk til tæt på, fra teleskoper i Google Earth satellitter til elektronmikroskoper brugt i forskning, fra præcision til maksimal pålidelighed og fra professionel filmkamerateknologi til integrerede kameralinser i Nokia mobiltelefoner: Innovation har banet vejen i Carl Zeiss' virksomhedshistorie. Dette gælder selvfølgelig også for udviklingen af brilleglasteknologi, produktion, måleinstrumenter og forstørrende synshjælpemidler.

Nogle tror måske, at alle briller er ens. I så fald tager de fejl, for det er de små finesser såsom præcision i opmåling og produktion, kvalitetsmaterialer, avanceret teknologi samt kvalitetskontrol, som er afgørende for, om et par briller er et redskab, som brugeren kan stole på i enhver situation.
Som følge heraf har Carl Zeiss' virksomhedshistorie inden for fremstillingen af brilleglas sat mange milepæle med opfindelsen af talrige innovative løsninger. I 1937 opfandt Carl Zeiss antirefleksbehandlingen, og virksomheden fremstillede de første brilleglas med antifleksbehandling i 1959.
I 1983 introducerede Carl Zeiss verdens første progressive glas med horisontal symmetri og gjorde det dermed muligt for brugere at se både på nært hold og på afstand gennem et enkelt par briller.

Carl Zeiss var også den første brilleproducent i Europa, som støbte brilleglas i plast med et højt brydningsindeks. Det var kun takket være denne udvikling, at producenterne kunne producere tynde letvægtsbriller. En anden unik egenskab ved brilleglas fra ZEISS er, at glassenes tykkelse kan tilpasses til stellets design.

  • Carl Zeiss den første virksomhed, som kunne tilpasse progressive glas til brugerens individuelle behov samt producere dem tilsvarende

I år 2000 var Carl Zeiss den første virksomhed, som kunne tilpasse progressive glas til brugerens individuelle behov samt producere dem tilsvarende. Denne nye generation af individuelt tilpassede glas giver fordele som for eksempel et afslappet syn både på nært hold og på afstand takket være et særligt bredt synsfelt og gør brilleglassene yderst komfortable at bruge. For at sikre, at brugere, som foretrækker stel i et moderne fladt design, også kan nyde godt af disse fordele, fås de progressive brilleglas også med kort progression.

I 2007 lancerede firmaet endnu en banebrydende opfindelse: i.Profiler®. Ved brug af avanceret præcisionsteknologi laver dette instrument en nøjagtig synsprofil af hvert øje. Det gør optikerne i stand til at analysere parametre, som der tidligere ikke blev taget hensyn til. På grundlag af disse parametre samt synsprøveresultaterne kan præcisionsglas fra ZEISS måles med absolut nøjagtighed og beregnes optimalt.

Carl Zeiss Vision vil gerne forkæle dine øjne fra det første øjeblik, de ser gennem et ZEISS-brilleglas, så du kan nyde alle fordelene ved et perfekt syn.


Del denne artikel