Brilleglasbehandlinger skal ideelt set være i stand til at gøre alt
BEDRE SYN interviewer produktchefen for DuraVision® Platinum, den mest solide ZEISS brilleglasbehandling nogensinde.
Vi bruger vores briller hver dag uden at tænke over, hvad vores brilleglas rent optisk set kan, men også hvor robuste de skal være for at holde til det vi udsætter dem for. Og sådan skal det være. Intet andet optisk udstyr er konstant udsat for den samme, mekaniske belastning og miljømæssige påvirkninger som brilleglas. Udviklere hos Carl Zeiss arbejder konstant på at forbedre de tilgængelige finishes og behandlingerne til brilleglas. BEDRE SYN spurgte René Stanke, produktchef for DuraVision® Platinum.
BEDRE SYN: Når du bestiller briller ved en optometrist, er det almindeligvis sådan at valget af brilleglas-coatning i slutningen af bestillingen får relativt lidt opmærksomhed. Vi har det med at stole på optikerens anbefaling. Men finishen har en afgørende indflydelse på brugslevetiden for brilleglas, synet og rengøringsegenskaberne. Hvad skal brillebærere overveje, når de vælger brilleglasbehandling?
René Stanke: Det er rigtigt. Finishen på brilleglas kan gøre en forskel. Nu om dage køber de fleste plastikbrilleglas, men som materiale alene er plastik ikke så hårdt, solidt eller ridsebestandigt som et mineralbrilleglas. Som løsning vil jeg helt sikker anbefale en hård belægning for at forlænge brilleglasset brugstid, og gøre overfladen mindre følsom for mekanisk belastning, som kan føre til ridser og derfor til svækkelse af synet.
En antirefleksbehandling i en god kvalitet er ikke kun vigtigt for at forbedre udseendet, men også for at minimere distraherende genskin igennem brilleglasset, f.eks. ved kørsel i mørke eller læsning i naturligt og kunstigt lys
Derudover bør et godt brilleglas ikke tiltrække snavs, støv og fnuller, og skal være nemt at rengøre. Sammen kan moderne brilleglasfinisher gøre brilleglasset til et slidstærkt hverdagsobjekt. Vi kan kun anbefale at alle brillebrugere spørger optikeren om de præcise styrker ved en brilleglasbehandling.
En antirefleksbehandling i en god kvalitet er ikke kun vigtigt for at forbedre udseendet, men også for at minimere distraherende genskin igennem brilleglasset.
BEDRE SYN: Carl Zeiss har nu lanceret et ny behandling til brilleglas – DuraVision® Platinum. Du var involveret i udviklingen. Hvad er det specielle ved DuraVision® Platinum? Hvad er nyt?
René Stanke: Med udgangspunkt i vores markedsundersøgelser har vi optimeret hele behandlingsudvalget for ZEISS brilleglas. Vi taler primært om følgende fire produktegenskaber:
Først arbejdede vi med hårdheden af brilleglassets overflade. Vi er stolte over at have udviklet en af de første brilleglas i plastik med anti-refleksbehandling, som har den samme eller endnu bedre hårdhed end lignende mineralbrilleglas. Vores målinger har vist, at med DuraVision® Platinum kan vi fremstille brilleglas, der er tre gange så hårde som tidligere.
Desuden har vi nu en væsentlig forbedring af anti-refleksbehandlingens ydelse. På trods af anti-refleksbehandling, har alle brilleglas såkaldt restgenskin, dvs. lys, som reflekteres tilbage af brilleglasset, og derfor ikke kommer igennem glasset til øjet. Derfor har anti-refleksbehandlinger forskellige kvaliteter afhængigt af, hvor lavt dette restgenskin kan holdes. Sammenlignet med tidligere brilleglas er det lykkedes os at reducere dette restgenskin med 20 %.
Naturligvis ville vi også bevare ZEISS brilleglassets enestående, patenterede anti-statiske ydeevne, som afviser støv og tiltrækker langt mindre støv og fnuller. Dette er produktegenskab nr. 3.
Den fjerde er brilleglassets overflade, som er utroligt nemt at rengøre pga. vores vand- og olieafvisende øverste lag. Et brilleglas, som er behandlet med DuraVision® Platinum kan rengøres med vores ZEISS rengøringsprodukter o eller skylle det med rindende lunkent vand, ryste vanddråberne af, og så behøver du knap nok at tørre dem med en mikrofiberklud.
BEDRE SYN: Hvordan kan disse forbedringer afprøves, særligt de forbedrede hårdhedsegenskaber?
René Stanke: Vi udfører intensive laboratorietests. Som eksempel presses et diamantpunkt ind i et almindeligt brilleglas og det nye sammenligningsprodukt. Vi måler den styrke, som skal bruges, før behandlingen ikke længere kan modstå presset og går i stykker. Herved kan vi afgøre og sammenligne hårdheden af individuelle behandlinger. DuraVision® Platinum opnåede op til 50 procent bedre resultater i denne test end tidligere mineralfinish til brilleglas fra ZEISS.
De praktiske tests var vigtigere for os, da et brillleglas skal overleve hverdagens brug, ikke i laboratoriet. Vi har en brugslevetid på to til tre år som udgangspunkt, hvilket vi simulerede i denne test for at demonstrere vores nye belægnings slidafvisning. Vi fik fat i "almindeligt snavs" (som også bruges i f.eks. støvsugerbranchen), som vi spredte ud over en brilleklud, og "pudsede" derefter brilleglas med en almindelig belægning med den 600 gange med et fast tryk, og gjorde det samme ved brilleglas med den nye DuraVision® Platinum belægning. Resultaterne blev derefter analyseret detaljeret under mikroskop. Resultatet: Brilleglasset med DuraVision® Platinum belægning viste næsten ingen skade, mens sammenligningsproduktet var blevet meget tydeligt ridset i denne test.
BEDRE SYN: Imponerende. Men dette er ikke noget, du normalt skal udsætte dine brilleglas for?
René Stanke: Nej, vores tests bør ikke kopieres. På trods af alt det, en moderne brilleglasfinish kan, skal du håndtere dine briller med forsigtighed. Med tiden kan et stort antal små ridser få et brilleglas til at se uklart ud, når du ser igennem det, hvilket forringer dit syn og også reducerer anti-refleksbehandlingen betydeligt. Puds ikke dine brilleglas med tøj, papirlommetørklæder eller lignende. Vi anbefaler rindende lunkent vand eller ZEISS rensespray og en brilleklud af mikrofibre til den daglige rengøring. Fra tid til anden kan du bruge fugtede brilleklude fra ZEISS, som ikke angriber belægningen. Et andet godt råd: Lad ikke dine briller ligge i bilen. Varme kan beskadige dine briller. Brug ikke dine briller i sauna, og lad dem ikke ligge med brilleglasset nedad. Dette vil forlænge dine brillers brugslevetid.
På trods af alt det, en moderne brilleglasfinish kan, skal du håndtere dine briller med forsigtighed.
BEDRE SYN: Helt sikkert, det vil være en skam, hvis individuelt tilpassede, progressive brilleglas ikke holder lige så længe, som de bør.
René Stanke: Præcis. Desværre kan skader som ridser ikke pudses væk på plastikbrilleglas, og brilleglasset kan ikke få en ny finish. Det betyder, at brilleglasset er permanent beskadiget, og at der skal laves et nyt for at få fuld ydeevne.
BEDRE SYN: Hvad blev du personligt mest imponeret over under udviklingen af DuraVision® Platinum by ZEISS?
René Stanke: Det mest spændende for mig? Der er faktisk to ting. Den første at vi udviklede et plastikbrilleglas med samme hårdhed som et mineral brillleglas eller bedre, og den anden at de lykkedes os at forbedre anti-refleksbehandlingen betydeligt.
Sådan får ZEISS præcisionsbrilleglas den nye DuraVision® Platinum finish:
- Først arbejdes der på det delvist færdige plastikprodukt, så det har de optiske og slidbestandige egenskaber, som er påkrævet for at give brillebæreren den bedste visuelle oplevelse. Dette udføres ved at vende og dreje. Plastikbrilleglasset poleres derefter for at få optimal gennemsigtighed.
- Den hårde lak påføres derefter nedsænket i væskebad, og hærdes helt i en slags ovn. Dette giver brilleglasset en vis hårdhed, og lakken giver et optimalt link mellem grundglasset og anti-refleksbehandlingen.
- Anti-refleksprocessen med de individuelle anti-refleksbehandlinger begynder derefter i et system med højt vakuum. I alt damppåføres otte lag. Metaloxider og halvmetaloxider påføres skiftevis på den hårde, belagte mineralbrilleglasflade.
- Under denne proces "affyres" ioner med høj energi, dvs. ladede partikler, mod brilleglasset baseret på en særlig metode. Disse ioner afgiver deres energi, når de rammer overfladen. Dette komprimerer de individuelle lag. Dette øger den totale belægnings hårdhed. Sammen med det hårde lag giver denne skræddersyede belægning den nødvendige styrke for brilleglassets belægning.
- Derudover påføres det ZEISS patenterede antistatiske lag, og til sidst påføres Clean Coat, som gør brilleglasset vand- og olieafvisende og nemt at rengøre.
- Efter et dyppelag med den hårde lak, tager dampbelægningen i de individuelle lag omkring 3/4 time i belægningssystemet. Men det er kun finishen på den ene side af brilleglasset. Brilleglasset vendes herefter, og den anden side får samme behandling. Hele processen skal udføres i støvfrie, rene omgivelser. Selv den mindste forurening (dvs. et gran støv) på brilleglasset fører til afvisning.