Sport + fritid

Perfekt syn på cyklen: Hvilke brilleglas er bedst for cyklister?

Hastighed, ændrede belysningsforhold og luftbårne partikler er særlige udfordringer for briller til cykling. Her er nogle tips fra BEDRE SYN.

16 oktober 2022

Uanset om du er professionel cykelrytter eller du bare cykler rundt for din fornøjelses skyld, er et par gode sportsbriller uundværlige for sikkerhed på cyklen. Både ved høj hastighed på asfalten eller på naturterræn gør skiftende lysforhold fra skarpt solskin til vekslende lys og skygger, insekter og snavs eller partikler, der flyver ind i dit ansigt cykelbriller uundværlige som sikkerhedsudstyr til denne sportsgren. BEDRE SYN kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad du skal se efter, når du køber briller til cykling, og hvad dine muligheder er mht. valg af brilleglas.

Briller til cyklister skal være virkelig alsidige, og sikre beskyttelse af dine øjne mod skadelige UV-stråler, luftstrømme, insekter, støv – selv snavs og partikler i luften. Og de skal gøre alt dette uden at være irriterende: Briller til cyklister skal være lette, og næsepuderne og siderne skal sidde behageligt under en hjelm. Derudover er syn med høj kontrast meget vigtigt, når man cykler. Øjet skal hele tiden indrette sig efter ændrede lysforhold samt skygger og lys. Brillerne skal også have god genskinsbeskyttelse.

Brilleglas til cykelbriller

Stellet skal have en god pasform, være solid, have en buet facon, og brilleglasset er meget vigtigt. De skal bekytte mod UV-stråler, vind og luftbårne partikler samt give cyklister mulighed for at se perfekt i skarpt solskin, i skygger og og dårligt vejr. Carl Zeiss Vision har et udvalg af brilleglas, som giver cyklister både kompromisløst syn og stor visuel komfort. Brilleglassene er særligt designet til lysforhold, som ændrer sig fra svagt til skarpt.

 

1. Polariserede brilleglas

Hurtige og hyppige skift mellem lys og skygge anstrenger dine øjne. Når du også har genskin og reflekser eller baggrundlys, kan det være svært at se farer, krumninger på vejen eller vejbaneskift, før det er for sent. Det betyder ikke kun tab af tid, når du bliver nødt til at bremse, det kan også betyde sikkerhedsrisici. Briller – med eller uden korrigering – med polariserede brilleglas giver den perfekte beskyttelse mod genskin og hjælper med at filtrere reflekser fra skinnende, glatte oerflader. Du kan se bedre, når du cykler, og identificerer fare hurtigere pga. mindre blænding.

 

2. Buede brilleglas

Brillestellets kruming er meget vigtig. Brillerne skal passe dit ansigt perfekt for at beskytte dine øjne. Visuelt skarpsyn i hele dit synsfelt er afgørende, især hvis du har brug for visuel korrigering. Potentielle farer skal også være synlige fra de perifære områder. Mange cyklister bærer kontaktlinser under deres sportsbriller. Men hvis støv eller partikler kommer bag brillerne og under kontaktlinserne, kan dette blive et problem. Før i tiden forårsagede den smarte, vinklede placering af buede brilleglas upraktiske aberrationer i de perifere områder pga. brilleglassenes fysiske udformning. Takket være den særlige teknologi, som bruges i design og fremstilling af ZEISS sportsbrilleglas, kan vi tilbyde ekstremt præcist syn, selv i de vinklede dele af glassets periferi. Uanset om du har brug for progressive brilleglas eller brilleglas med enkeltstyrke, oplever du med ZEISS ikke længere synstab, heller ikke ved høje styrker.

Den bedste brilleglasfarve for cyklister

Brilleglasfarver som rav og rose skaber visuelt skarpsyn og anbefales til cykling. De har det klareste synsfelt, og er ideelle til svagt til intet sollys. Takket være deres effektivitet i farvekontrast, er disse farver særligt anbefalede til cykling på vej. Ved at forbedre dine reaktionstider, hjælper de med at forbedre din sportsydelse og din sikkerhed. Uanset om der er lidt eller intet sollys, er det mere vigtigt end nogensinde at have farver, hvormed du kan genkende selv de mindste detaljer hurtigt og tydeligt. Når du vælger en farve til cykling, skal du sikre, at du ikke vælger en alt for mørk variant, da du vil skifte mellem meget solrige strækninger til skyggefulde områder – f.eks. under træer, broer og tunneler. Derfor frarådes det at køre med farveskiftende brilleglas, da de moderne og unikke glas ikke justerer fra mørk til lys hurtigt nok til de forhold, du bruger dem under.

Grå brilleglas, som dog er mindre effektive, anbefales også. De reducerer genskin og gengiver farver som de er i virkeligheden. De giver et godt syn hele året, også i skarpt solskin.

Da blåt lys dominerer i vores atmosfære, er vores evne til at se kontraster begrænset. F.eks. ser jorden jævn ud for os, selv om den ikke er det.Gule brilleglas filterer mere ud af de blå bølgelængder lys, så vi bedre kan se kontraster. Denne farve garanterer cyklister bedre syn med mindre lys, med andre ord under mørkere forhold med mindre solskin.

I gennemsnitligt til stærkt solskin, er blådæmpede brilleglas (f.eks. Skylet fra Carl Zeiss Vision) særligt brugbare. De reducerer overførslen af blåt lys-bølgelængder, hvorved kontrasten øges, mens farverne vises neutralt.

Mange sportsbrilleglas fås også i polariserede varianter. Et polariserende brilleglas eliminerer den vertikalt oscillerende lysmængde, som typisk dannes af blændende lyskilder, som en våd vejoverflade efter regn.

Brilleglasbehandlinger og materialer til cykelbrilleglas

Dine cykelbrilleglas skal finde sig i meget. Når du har kørt med dem, er de dækket af mere støv, snavs og insekter end andre sportsbriller. Investér i en god CleanCoat-behandling for at gøre brilleglasset nemmere at rengøre. Med vandskyende brilleglasbehandlinger afvises sved, regn og andre væsker simpelthen. En god antirefleksbehandling – især bag på brilleglassets bagflade – minimerer distraherende genskin, som kan være meget forstyrrende og forvirrende.

Sidst, men ikke mindst, skal brilleglassene i dine cykelbriller være meget solide og modstandsdygtige. Vi anbefaler brilleglas fremstillet af polykarbonat og polyamid (nylom), som kan modstå stød ved tab.

Det skal du være opmærksom på:

  • Når du er hos optikeren, skal du være omhyggelig, når du beslutter, hvad dine cykelbriller skal kunne.
  • Sørg for at tage din hjelm med til optikeren, og sørg for, at synsfeltet er stort nok for dig.
  • Beskytter brillerne dig nok mod luftstrømme? Nogle optikere er specialiserede i sportsbriller og har vindblæsere eller racercykler i deres butikker for at simulere praktiske forhold.
  • Er brillerne nemme at tage af og på?
  • Du kan afprøve farvebehandlingen ved at besøge optikeren på en solskinsdag

Del denne artikel