Sport + fritid

De perfekte briller til golfspillere

Nøglen til et bedre handicap

16 oktober 2021
  • De perfekte briller til golfspillere

Blændende sollys, ujævnheder i greenen, hyppige skift mellem lys og skygge, hårde kontraster: Golfbanen byder på mange udfordringer, som almindelige briller og solbriller ikke kan tackle. Vil du have et perfekt syn og gå efter dit drømmehandicap, har du brug for de rigtige briller med professionelt tilpassede glas. Men hvad er det egentlig for en slags briller, golfspillere faktisk har brug for?

Hvilke egenskaber er vigtige, når en golfspiller skal vælge brilleglas og brillestel?

En typisk situation på golfbanen: Blændende sollys gør det svært at følge bolden. Traditionelle solbriller er ganske enkelt ikke nok, for de får ikke blot omgivelserne til at fremstå mørkere, men går samtidig ud over evnen til at skelne kontraster. Nu findes der en løsning på dette problem: en særlig brille designet specielt med henblik på denne udfordring. Golfbriller bør have store, kurvede glas ("wrap-glas") og et dertil passende kurvet stel. Kun denne type glas opfylder dine øjnes behov, når du spiller golf, og giver dem fuld UV-beskyttelse.

Der er mange briller på markedet, som angivelig er "specialdesignet" til golfspillere. Men disse briller er ikke tilpasset til den enkelte brugers individuelle behov. Du kan ikke udnytte dit fulde synspotentiale på golfbanen – og det kommer dit handicap til at lide under. Et perfekt syn kan kun opnås, hvis glassene er specialfremstillet ud fra hver eneste golfspillers personlige synsmæssige behov. Selv hvis du bruger stærke briller, vil du med det rigtige glasdesign fra ZEISS kunne undgå at billedet bliver sløret i periferien af glassene og nyde godt af et fremragende, forvrængningsfrit syn. 90 procent af vores bevægelser koordineres først af vores øjne. Problemer såsom muskelsmerter, overbelastning af nakken og den frygtede "golfalbue" er ofte forårsaget af dårligt syn. Med professionelt tilpassede glas kan disse irriterende skavanker måske blive noget, der hører fortiden til.

Jo lettere stel, desto bedre. Med de moderne materialer, som i dag anvendes til brillestel – her er titanium et godt eksempel – er det muligt at fremstille ekstremt lette briller. De er ikke blot behagelige at have på, men sidder generelt også bedre, fordi lette stel er mindre tilbøjelige til at glide ned ad næsen end de mere tunge stel. Delvist uindfattede briller med store glas er en ideel løsning, da de giver det størst mulige synsfelt. Små glas er ikke egnede, fordi man kan kigge ud over kanten på dem foroven. Golfspillere skal hele tiden bevæge deres øjne hurtigt frem og tilbage mellem himlen og greenen. Hvis man hele tiden skal bevæge hovedet med, bliver man hurtigt træt – noget som også har konsekvenser for præstationsevnen.

Tips om farvetone: Lys- til mørklilla eller gul-orange farvetoner har vist sig at være den bedste løsning med henblik på at fremhæve kontrasterne på grønne overflader. Det giver ikke blot en større synskomfort, men har også en praktisk effekt: Dybdeopfattelsen optimeres, og greenens konturer bliver klarere. Du kan bedre få øje på ujævnheder i greenen, og derfor kan du også bedre beregne boldens bane. Det er slut med grimme overraskelser, og der bliver færre af de dér put, hvor bolden ikke når helt hen til hullet. Du kan se det hele. Og dette er bare én af grundene til at erfarne golfspillere er så glade for specialtilpassede golfbriller.

 Knivskarpt syn når du spiller golf

Knivskarpt syn når du spiller golf

Professionelt tilpassede golfbriller sikrer at bolden ikke bare forsvinder ind i ingenmandsland. Du kan følge dens bane nøjagtigt og præcist, fra den forlader tee'en, til den lander igen. Pludselig ses flaget i den anden ende af golfbanen forbløffende tydeligt – en absolut nødvendighed for at sikre at du altid kan levere den bedst mulige præstation. Selv små synsfejl kan gå ud over øje-hånd-koordinationen, så bolden flyver af sted i en helt anden retning, end du havde tænkt dig. Vigtigheden af et perfekt syn for golfspillere er indlysende lige fra spillets begyndelse: Hvis afstanden til hullet fejlbedømmes, er selv det bedste slag forgæves. For øvrigt er også behovet for hele tiden at skifte mellem forskellige synsafstande typisk for golf – fra afstandssyn til mellemområdet, derefter til nærsyn, og så tilbage igen. Med individuelt tilpassede briller til golfspillere er du sikret et perfekt syn på alle afstande takket være den glidende overgang mellem de forskellige synsafstande. Du skal hurtigt kunne se fra hullet til resultattavlen, eller fra de andre golfspillere til baneoversigten. Så er det da skønt at kunne nøjes med et enkelt par briller!

Hvilke behandlinger skal jeg vælge til mine golfbrilleglas?

Et integreret polariseringsfilter er uundværligt til golfbriller. Denne behandling eliminerer effektivt de fleste distraherende reflekser og blændingseffekter, som kan opstå, når solen kastes tilbage fra overflader som f.eks. plæner, vand eller – måske knap så relevant for golf – sne.

Kombineret med et polariseringsfilter sikrer de maksimal transparens og et syn uden forstyrrelser. De får også dine golfbriller til at se bedre ud: De forhindrer "vindueseffekten", så dine øjne ses tydeligere. Gennemprøvede ekstrabehandlinger, f.eks. en hærdning til beskyttelse mod ridser eller en antistatisk, smudsafvisende behandling, er også nyttige, og de har også en anden væsentlig fordel: Du behøver ikke pudse dine briller nær så ofte.

Som nævnt ovenfor er 100 % UV-beskyttelse på golfbanen en absolut nødvendighed på grund af den stærke sol, du ofte udsættes for.

Hvad er fordelen ved progressive glas på golfbanen?

I modsætning til mange andre situationer i hverdagen fraråder eksperter kraftigt, at man bruger traditionelle progressive brilleglas til golf. Der er nemlig to synsafstande, som er vigtige i golf, og som der ikke tages tilstrækkeligt højde for med progressive glas: afstanden til bolden når den ligger på teestedet, og når du putter – med andre ord, når bolden ikke befinder sig i luften, men på greenen. Med traditionelle progressive brilleglas er disse områder slørede eller forvrængede. Resultat: fejlslag som aldrig ville have fundet sted, hvis du havde haft de rigtige briller. Spørg din optiker til råds for at få mere at vide om individualiserede golfbriller.

Maksimal beskyttelse og optimale resultater

Solbriller med ZEISS ProGolf ®-solbeskyttelsesglas er det bedste valg for alle golfspillere - ikke kun for de professionelle. Den afgørende fordel ved disse glas frem for almindelige solbrilleglas er, at de ikke blot får omgivelserne til at fremstå mørkere, men også sikrer en forbløffende kontrastopfattelse takket være selektiv absorption. Dette giver dig et førsteklasses, sikkert syn, selv under konstant skiftende lysforhold, og sætter dig i stand til at få øje på de dér uforudsigelige, næsten usynlige ujævnheder i greenen. Og der er endnu flere fordele: 100 % UV-beskyttelse, en hærdning, som giver større ridsefasthed, og en antirefleksbehandling af høj kvalitet er integreret som standard – og alt dét får du i et ekstra let plasticglas med høj brudstyrke. Alt i én – én for alle! Glassene fås ensfarvede (med 40 procents absorption) eller med farveovergang (fra 75 til 25 procents absorption) for endnu bedre beskyttelse mod blænding.

Det første skridt mod individualiserede brilleglas til golfspillere

Som alle gode briller begynder også et par golfbriller med en professionels serviceydelser, nemlig hos optikeren. Han eller hun undersøger dine øjne omhyggeligt, foretager de påkrævede målinger og gennemfører den analyse, som fører frem til din personlige synsprofil. For at opnå et endnu mere nøjagtigt resultat bør der også foretages en måling, mens du holder en golfkølle og indtager den kropsholdning, som er typisk for dig, når du putter og driver. Din hovedform, din naturlige holdning og golfkøllens længde - alt dette er faktorer, som hjælper din optiker med at finde det rigtige brilleglas til dig. Tage golfkøllen med til optikeren? Det lyder måske usædvanligt, men kun på den måde kan man sikre, at et par golfbriller bliver tilpasset optimalt til brugeren og til de særlige synsbetingelser, som hersker på en golfbane.    


Del denne artikel