Sport + fritid

Briller til brug ved vandsport

Hvad enten du holder af at sejle, surfe, dykke eller svømme, hvad bør du da være opmærksom på, når du skal vælge et par rigtig gode vandsportsbriller?

16 oktober 2021
  • Briller til brug ved vandsport

Skumsprøjt og saltvand, ekstreme refleksioner og konstant skiftende lysforhold, er blot nogle af de udfordringer som udviklere af sportsbriller står overfor i deres forsøg på at levere det perfekte syn til mennesker, som holder af vandsport og aktiviteter i og på vand. Præcist hvad er fordelene ved vandsportsbriller? Hvad er de bedste modeller til surfere, sejlere, svømmere og andre vandsportsentusiaster?

Grundlæggende krav til vandsportsbriller

Hvad enten du holder af at sejle, dykke eller surfe, bør de briller, du vælger til din vandsport, yde 100 procent beskyttelse imod skadelige UV-A og UV-B stråler. Ved solbriller uden styrke, se da efter CE-mærket og EN 1836:1997-betegnelsen for at sikre, at du er ordentligt beskyttet. For at opnå et refleksfrit syn, anbefaler eksperter brugen af et  integreret polariserende filter samt brilleglas, der gennem den rette coating er så slidstærke og brudsikre som muligt.  Stellet bør desuden være holdbart og robust, og optimalt set fremstillet af et stærkt, letvægts- og brudsikkert materiale. Solbriller med ZEISS Skylet® glas er et fremragende valg til stort set enhver slags vandsport: De fås i en lang række nuancer og funktionelle designs, som er omhyggeligt tilpasset aktiviteter som svømning, surfing og sejlsport, og danner dermed det perfekte udgangspunkt for vandsportsbriller.

Hvad er de bedste vandsportsbriller til sejlads og surfing?

Sollys skaber blændende refleksioner på vandoverfladen, hvilket for surfere og sejlere kan føre til en betydelig forringelse af synet.   Derfor er sportsbriller med professionel blændingsreduktion et godt valg til denne type aktiviteter.   Ved hjælp af deres attraktive brune nuance, er ZEISS Skylet®  Sport beskyttende brilleglas særligt udviklet til at kunne imødekomme de udfordrende visuelle forhold under sejlads og surfing.  Vandsportsentusiaster værdsætter løsninger, som kan levere et perfekt klart syn, sammen med en overlegen forbedring af farvekontrasten ved medium til stærkt sollys.   Det er dog ikke kun lys og vand, som er en belastning for vores øjne - bidende vind kan også skabe problemer. Visse vandsportsbrillestel er udstyret med et aftageligt inderstel, som er specialdesignet til at beskytte bæreren mod vind. Det vil typisk være lavet af et materiale som f.eks vandtæt skumgummi. Udover at være mere behageligt, ydes dine øjne herved også langvarig beskyttelse mod smertefuld betændelse i bindehinden og hornhinden.

Tip: Når man skal vælge stel og brilleglas til brug ved vandsport, er eksperterne enige om, at wrap-around-beskyttelse er bedre, fordi det blokerer for blænding og refleksioner, som ellers ville kunne nå dine øjne fra siden eller nedefra.  Det er også vigtigt at vælge en justerbar rem for at sikre, at dine sejlsport- eller surfersolbriller altid sidder tæt og sikkert til, uden at det er ubehageligt.   Ved intense sportsarter, som kræver solbriller, der sidder endnu fastere, kan gumminæsestykke samt brillestang med ender af gummi være nyttigt tilbehør.   Mange af de nyeste modeller indenfor vandsportsbriller til brug for surfere og yacht-entusiaster, er tillige udstyret med et flydende stel, der sikrer, at brillerne altid holder sig på vandoverfladen i stedet for at synke til bunds.   Visse modeller har endda en specialfunktion, som gør det muligt helt enkelt at skifte gummiremmen ud med metalstel - den optimale måde hurtigt at forvandle dine vandsportsbriller til fritidsbriller og et stort plus for alle brillebrugere, som ellers ville være nødt til at bære rundt på et ekstra sæt briller.

Svømmebriller med brillestyrke

Svømmebriller byder på mange fordele, når det gælder aktiviteter i vand, idet de beskytter dine øjne mod klor og saltvand, samt holder bakterier ude ved svømmeture i sø og hav.   Der er dog et par vigtige ting at huske. Det nok vigtigste råd er at vælge svømmebriller, som slutter tæt og sidder godt, sådan at der ikke trænger vand ind under selv de mest fysisk anstrengende aktiviteter. En justerbar rem er altafgørende for optimal komfort, idet den lader dig ændre, hvor stramt svømmebrillerne skal sidde, alt efter behov. Hvad angår glassene i svømmebrillen, er farven af afgørende betydning, hvilket enhver professionel bruger vil kunne bekræfte.   Svømmebrillerne fås også med egne glasstyrke i.   De fleste modeller kan suppleres med standart glas - kontakt din optiker for flere informationer.

For dykkere: kontaktlinser eller dykkerbriller med brillestyrke?

Hvis du kun har udsigt til et par enkelte dages vandsport - f.eks på din næste ferie - så kan endagskontaktlinser vise sig at være den bedste løsning.   Skaden er da ikke så stor, hvis du skulle miste dem, og du vil samtidig også altid have et ekstra par ved hånden.   Dykkere som bruger briller, bør altid bruge l glas, som har samme styrke som deres alm. brilleglas. Dit syn under vandet spiller en lige så stor rolle for balanceevnen som på land.   Et mangelfuldt syn, der ikke korrigeres, kan føre til balancetab - dette er særligt farligt for dykkere. Det er dog værd at nævne, at det kan kræve nogen tilvænning at bære kontaktlinser under dykkerbriller, f.eks i situationer, hvor dykkerbrillerne fyldes med vand.   Hvis du ofte dykker, kan det være en bedre ide korrigere dit syn under vandet ved hjælp af dykkerbriller med glas, der er slebet i henhold til dit individuelle styrkebehov. Din ZEISS optiker rådgiver dig gerne ang. den bedste løsning for dig.


Del denne artikel