Specialister er bekymrede over den hurtige stigning i nærsynethed hos børn og unge, som hovedsageligt skyldes eksterne faktorer.¹ Den positive side af dette er, at der findes måder at håndtere og bremse udviklingen på.

I øjeblikket kan man se en stigende nærsynethed i især Asien, hvor et større antal børn og unge end gennemsnittet er nærsynede. Det er næsten normalt for børn at bruge briller. Heldigvis er situationen bedre i Europa: Kun tre procent af børnehavebørn, 11 procent af de 7-10-årige og 20-30 procent af de 11-17-årige lider af nærsynethed.^2-8

Tallene er dog stadig bekymrende. Specialister forudsiger, at der vil være omkring 4,8 milliarder nærsynede mennesker på verdensplan i 2050. Høj nærsynethed⁹ dvs. synsnedsættelse på mere end minus fem dioptrier, kan påvirke omkring 940 millioner mennesker. Ifølge WHO's verdensrapport var der omkring 2,6 milliarder nærsynede mennesker på verdensplan i 2020, hvoraf 312 millioner var under 19 år.¹⁰

Det er bekymrende, at nærsynethed kan forårsage alvorlige skader på øjnene, herunder nethinden. Denne skade kan endda føre til nethindeløsning eller blindhed eller påvirke synsnerven (kendt som glaukom).

I mange sydøstasiatiske lande er forekomsten af nærsynethed hos børn og unge allerede høj, over ti procent. Udbredelsen af nærsynethed blandt unge skolebørn i nogle regioner i Kina er omkring 90 procent.¹¹ Og denne tendens kan snart også ses i andre regioner. Forældre bør derfor være opmærksomme på de første tegn på nærsynethed.

Husk, at børn ikke altid er opmærksomme på disse tegn. Begrænset syn virker normalt for dem, da de ikke kender nogen anden måde. Den menneskelige hjerne gør dem endda i stand til at klare sig godt med synshandicap. Ikke desto mindre har det vist sig, at nærsynethed forringer et barns livskvalitet og uddannelsesmuligheder.¹²

Det er derfor vigtigt at besøge en øjenlæge eller optiker regelmæssigt. Kun en specialist kan afgøre, om nærsynethed er til stede eller på vej. Hvis det er tilfældet, kan de foreslå et handlingsforløb eller en behandling.

Udviklingen af et barns syn er et komplekst samspil mellem forskellige tilpasningsprocesser i øjet, som primært finder sted i de første måneder og år af livet. Ifølge den nuværende viden styrer nethinden disse tilpasningsprocesser og sørger for, at brydningsstyrke og øjenlængde er optimalt harmoniseret.

Når barnet vokser, gør øjet det også. Hvis alt går, som naturen har tænkt sig, udvikler barnet et normalt syn (emmetropi). Hvis denne proces kommer ud af balance, resulterer det i nedsat syn, hvor den mest almindelige form er nærsynethed eller myopi. Det opstår, når øjet bliver for langt i forhold til brydningsstyrken i dets brydningsmedier (hornhinde, linse, kammervand og glaslegeme).¹³

En første omfattende oftalmologisk og ortoptisk test af børn anbefales, inden barnet fylder to år, da synet udvikler sig særligt hurtigt i de første to leveår. På den måde kan synshandicap opdages på et tidligt tidspunkt og afhjælpes med den rette behandling.¹⁴

Men hvorfor er nærsynethed steget så dramatisk hos børn og unge i de seneste årtier? Vores ændrede livsstil spiller helt sikkert en afgørende rolle. Der er en genetisk komponent i nærsynethed, og det er meget sandsynligt, at det går i arv fra forældrene (en forælder med nærsynethed fordobler risikoen for, at barnet udvikler nærsynethed, og hvis begge forældre er nærsynede, femdobles risikoen). Men eksterne påvirkninger har på det seneste haft en betydelig indflydelse på tallene.

En af hovedfaktorerne bag dette er sandsynligvis en urban livsstil, især i store asiatiske byer. I disse metropoler tilbringer mange børn det meste af dagen indendørs uden at blive udsat for naturligt dagslys. I en meget ung alder bruger de smartphones og tablets i timevis. Der er endda legepladser i overdækkede områder i store indkøbscentre.

I dag er tablets og smartphones uundværlige - men forældre bør sørge for, at børn holder mindst 30 centimeters afstand til skærme, holder regelmæssige pauser og minimerer den tid, de bruger på digitale enheder.

De samme forholdsregler gælder også ved læsning af bøger: Hvis bogen holdes for tæt på øjnene, kan det føre til nærsynethed på lang sigt eller forværre eksisterende nærsynethed.

For at mindske risikoen for nærsynethed bør børn ikke tilbringe for meget tid foran smartphones eller fjernsyn eller lave aktiviteter, der kræver, at de fokuserer på noget i nærheden i længere tid ad gangen.

Når børn bruger tablets eller bøger indendørs, bør deres skærmtid altid afbrydes af generøse pauser, helst udendørs og gerne kombineret med fysisk aktivitet. Undersøgelser har vist, at børn, der tilbringer meget tid udendørs, er mindre modtagelige for nærsynethed, eller at sygdommen udvikler sig langsommere hos de ramte børn.¹⁵ Det anbefales derfor, at børn tilbringer mindst to timer om dagen udenfor i dagslys. Det gælder for alle aldersgrupper.

Det er også vigtigt at vide, at risikoen for (svær) nærsynethed er større, hvis de første tegn viser sig før syvårsalderen.¹⁶ En tommelfingerregel baseret på forskellige undersøgelser siger, at hvis et barn stadig har en afstandsrefraktion på over +0,75 dioptrier i seksårsalderen eller over +0,5 dioptrier fra syv til ti år, kan udviklingen af øjets længdevækst beskrives som normal. Hvis værdien ligger under dette eller endda i minusområdet, er barnet i risiko for nærsynethed.¹⁷

Alle, der bruger briller, ved, at synsproblemer kan variere over tid, især hos børn i voksealderen. Men hvis nærsynetheden forværres med mere end 0,5 dioptrier inden for seks til tolv måneder, kan progressiv nærsynethed være årsagen.

Børn over fem år bør få foretaget en synsprøve mindst en gang om året for at opdage eventuelle problemer med synet eller hurtigt fremadskridende nærsynethed på et tidligt tidspunkt. Det kan gøres af en øjenlæge eller optiker, afhængigt af landets særlige forhold og regler. En gyldig synstest for børn kræver brug af øjendråber, som f.eks. i Tyskland kun kan udføres af øjenlæger.

Ud over de velkendte, traditionelle synsprøver kan øjenlæger nu også bruge topmoderne optometrisk udstyr som f.eks. et biometrisk apparat til at måle barnets eller den unges aksiale øjenlængde og udføre en objektiv refraktion.

Man kan bremse udviklingen af nærsynethed hos børn og unge ved hjælp af en række forskellige muligheder. Hvis et barn allerede bruger briller eller lider af progressiv nærsynethed, bør en øjenlæge og/eller optiker udarbejde en personlig behandlingsplan. Denne såkaldte myopia management plan kan omfatte farmaceutiske øjendråber, særlige brilleglas eller særlige kontaktlinser til dag eller nat.

Ud over behandlingsplanerne er det stadig vigtigt, at forældrene sørger for, at deres barn tilbringer mere end to timer om dagen udendørs. Samtidig bør de begrænse den tid, som børn og unge bruger foran tablets, computere, smartphones og på at læse bøger og tegneserier.

Samarbejdet mellem øjenlægen og optikeren er afgørende for at finde frem til den optimale behandling - hvad enten det drejer sig om visuelle hjælpemidler, farmakologisk behandling eller en kombination af begge dele. Det overordnede mål er at bremse udviklingen af nærsynethed gennem målrettede tiltag og ideelt set at reducere øjenvæksten til niveauet for ikke-nærsynede øjne eller så tæt på som muligt. Det kan f.eks. forhindre meget høje receptpligtige værdier og de dermed forbundne risici for øjets sundhed.

Har du brug for mere baggrundsviden? Besøg Indsigt i nærsynethed for at få specialviden.

Et program til håndtering af nærsynethed omfatter en omfattende anamnese, der dækker risikofaktorer, passende tests og risikovurdering samt behandlingstiltag og adfærdsanbefalinger. Alt dette skal bestemmes af barnet og dets forældre i fællesskab, ideelt set i tæt samarbejde med en øjenlæge eller optiker. Det er også vigtigt, at de regelmæssige kontroller passer til barnets individuelle refraktionsstatus og, hvor det er relevant, til den respektive behandlingsmetode.

Disse specielle glas bremser udvidelsen af øjet. Dette opnås ved hjælp af særlige mikrostrukturer i brilleglassets perifere område, som skaber det, der kaldes simultan myopisk defokusering. Resultatet er, at der ved siden af det skarpe billede på nethinden er andre billeder foran nethinden. Det er meningen, at det skal bremse væksten i øjets længde.

I midten af glassene er der en zone, som korrigerer barnets nærsynethed og sikrer et skarpt syn på afstand. Omkring denne centrale klare zone veksler de næsten usynlige, ringformede overflader - mikrostrukturerne med en ekstra optisk styrke - med zoner, der kun har en korrigerende effekt.

Hvis nærsynethed diagnosticeres og behandles i tide, behøver det ikke at være en ensrettet vej til alvorlig nærsynethed.