Livet har alt for meget at byde på til kun at se det gennem et par briller
Hvis du er, som folk er flest, har du sandsynligvis mere end et par sko i skabet - men har du et par ekstra briller?
Der findes ikke én brille, som kan dække alle formål. Nogle vil måske synes dette udsagn lyder latterligt. Hvis du gør det, så tænk lige over det igen: Enhver situation i livet, enhver aktivitet og det altid skiftende vejr – kræver alle forskellige ting af vores øjne. Derfor er et par individuelt tilpassede ekstra briller en fordel, fordi de gør livet lettere og mere afslappet.
Selvfølgelig har du allerede et par standardbriller, som følger dig overalt. Du stoler på dine briller. Men der er også flere gode grunde til, at du bør overveje at anskaffe dig mindst et eller flere par ekstra. Du bør jo have briller, som passer til alle dine forskellige gøremål.
Vælg dine supplerende eller ekstra briller ud fra dine personlige behov: Dit arbejde, dine fritidsaktiviteter eller din personlige stil.
Det første du bør overveje er, at få et par ekstra briller til nødstilfælde. Tænk hvad der ville ske, hvis du mistede dine briller, eller de gik i stykker? Din trofaste følgesvend spiller en vigtig rolle i dit liv. Det er med andre ord en god idé, hvis du har en reservebrille ved hånden, hvis uheldet er ude.
Nogle folk er mere optaget af moden end andre. Ikke desto mindre vil et par ekstra briller til specielle lejligheder eller et par moderigtige briller, som gør at du ser fantastisk ud, være en af de små luksusting, som kan understrege din stil. Eller som et moderigtigt tilbehør til stilfuldt tøj eller festlige lejligheder, som f.eks. en aften i operaen eller et bryllup. De fleste mennesker føler sig godt tilpas, når de ser flotte ud. Så vær ikke beskeden, vær dig selv, vær modig og mere moderne. Skift udseende så ofte du vil og understreg din personlighed. Det kan også være en god idé, at overveje et par andre briller til fritidsbrug.
Ekstra briller: Sportsbriller
Sportsbriller er et godt hjælpemiddel for profesionelle og ikke-profesionelle idrætsudøvere. De giver sikkerhed, beskyttelse og et perfekt syn, uanset om du er på udkig efter solbriller, golf briller eller dykkerbriller.
Et perfekt syn gør en kæmpe forskel, når det gælder sportsaktiviteter. Hvis du ikke kan se godt, misser du ikke bare en bold, du skal gribe, eller et mål du kunne score, du vil også lettere komme galt afsted. Husk at alle typer idræt kræver et godt dybdesyn og bevægelsesopfattelse, samt hurtige synstilpasninger, sådan at en spiller kan fokusere på modstanderne, medspillere og sportsobjekter. I de fleste tilfælde vil normale briller ikke være tilstrækkelige, og det er vigtigt at bruge et par specialbriller. Sportsbriller og solbriller beskytter ikke bare dine øjne mod skadelige UV-stråler, men også mod vind, støv, insekter eller grene langs vejkanten. Sørg for at dine sportsbriller er behagelige og har en god pasform. Mange sportsbriller har en elastisk brillesnor for at sikre dem eller en blød næsebro, så de sidder godt på næsen.
Ekstra briller: Arbejdsbriller
Arbejder du ved en computer hele dagen? Ser du tastaturet klart, mens billedet på skærmen kan virke uklart? Skal du kigge over kanten på dine briller eller måske endda dreje hovedet for at genkende en kollega, som er på vej hen til dig? I så fald er du en perfekt kandidat til progressive glas. De passer perfekt til folk som arbejder med computer, og gør de lange dage på kontoret meget lettere for dine øjne.
Ekstra briller: solbriller
Et par gode solbriller med 100% UV-beskyttelse er et must, når du skal købe ekstra briller. UV-beskyttelsen er uundværlig for dine øjne. Brillerne bør tilpasses til din nyeste synsprøve med jævne mellemrum, akkurat som dine hverdagsbriller. Hvis du foretrækker ikke at skulle skifte fra briller til solbriller og omvendt, når lysforholdene skifter, så er farveskiftende brilleglas måske noget for dig. De er lige så klare som almindelige brilleglas indendørs og lige så mørke som solbriller udendørs, fordi de automatisk tilpasser sig de skriftende lysforhold: PhotoFusion X.
Det kan også være en god idé at overveje et par briller til bilkørsel. Dette vil gøre dig til en sikrere og mere afslappet bilist, særligt hvis du kører lange afstande, både dag og nat. Skiftende lysforhold, vejskilte som er vanskelige at se om natten eller reflekser fra våde vejbaner: Vore øjne skal kunne tackle mange udfordringer på vejen.
Læser du meget? Læsning er berigende og afslappende. Men læsning trætter også øjnene, fordi de hele tiden skal genkende lille og stor skrift. Længere tids koncentreret læsning i utilstrækkelig belysning, som f.eks. læsning i sengen eller på sofaen, er specielt krævende for øjnene.. Et par læsebriller, som er specielt tilpasset til dine behov, vil gøre det meget lettere for dig at læse længere tid ad gangen
Sidst, men ikke mindst: Du kan få individuelt tilpassede briller til dine hobbies. Det er vigtigt at du ser godt – uanset om du laver håndværk, strikker, hækler eller arbejder i haven. Solide briller som understøtter dine øjnes behov, får det du godt kan lide at lave til at være endnu sjovere.
Nu står det sikkert helt klart for dig, at du har behov for mere end en brille. Det næste, naturlige skridt er så at vælge og budgettere.
For at få mere information, kan du besøge din lokale optiker. Optikeren vil kunne vise dig et stort udvalg af løsninger, som kan matche dine individuelle behov og forventninger. Vælg det som er bedst for dig – individuelt tilpassede briller vil forbedre dit liv.