Hvilken brilletype passer bedst til mig?
Der findes flotte brillestel til alle ansigter
Cat-eye briller, nørdbriller eller uindfattede briller – med et så stort og varieret udvalg af brillestel kan det ofte være svært at afgøre, hvilken brilletype der klæder dig bedst. SE BEDRE har et par tips om, hvordan du hurtigt og let kan finde ud af, hvilken ansigtstype du har, og hvilke brilletyper, brillestel og farver der vil klæde dig bedst.
Sådan finder du ud af, hvilken ansigtstype du har
Ved første øjekast er det ikke altid let at identificere sin egen ansigtsform – generelle træk kan virke meget forskelligt fra ansigt til ansigt. Det er også meget almindeligt, at et menneskes ansigtsform ændrer sig i tidens løb, f.eks. efter et vægttab. Her er en måde, hvor du let selv kan afgøre, hvilken ansigtsform du har: Stil dig foran et spejl, og se lige frem. Tag håret væk fra ansigtet f.eks. med en hårbøjle eller et pandebånd. Med uhindret syn på dit ansigt kan du lettere se, hvilken ansigtsform du har. Hårlinjen markerer den øverste kant at dit ansigt og hagen den underste kant. Ørerne er ikke en del af ansigtets form. Du kan også tegne konturen af dit ansigt på spejlet med en vandopløselig pen. Hvis der ikke er et spejl i nærheden, kan du også bruge et foto af dig selv, hvor du ser lige frem (f.eks. en selfie på din smartphone). Nu skal du sammenligne: Hvilken af de følgende former ligner mit ansigt mest? Men der findes en endnu lettere måde: Du kan bruge ZEISS tool til test af ansigtsform.
Når du skal vælge det perfekte brillestel, så husk, som ved alle andre gode råd og tommelfingerregler: Det er undtagelsen, der bekræfter reglen.
For mange mennesker er det bevidste stilbrud præcis det, de går efter, eller måske skal brillerne passe til et helt bestemt outfit – og så er det pludselig helt andre kriterier, der er vigtige. Det bedste er helt enkelt at prøve de brillestel, som falder i din smag - og så selvfølgelig også at lytte til den professionelle optikers ekspertise.
Øjenbrynenes rolle ved valg af brillestel
Øjenbrynene giver ansigtet sit unikke udseende. Så det er vigtigt, at briller og øjenbryn passer sammen! Øjenbrynenes form og indbyrdes afstand har stor betydning for, hvilke briller der klæder dig. Brillestellets øverste rand skal forløbe parallelt med øjenbrynenes form uden af dække dem eller skære dem af. På den måde passer brillerne til dit ansigt og fremhæver dine øjne yderligere.
Igen: Det er undtagelsen, der bekræfter reglen. Ofte skjules øjenbrynene bag iøjnefaldende og trendy briller eller store brilleglas. I så fald er det vigtigt, at brillestellet dækker øjenbrynene helt for derved at opnå et harmonisk udseende.