Kørsel + mobilitet

De bedste briller til bilkørsel

Kom sikkert frem til dit mål

27 januar 2022

Hver gang du sætter dig bag rattet, bliver dine øjne stillet overfor forskellige udfordringer. Du skal kunne se skarpt ved skiftende lysforhold, kunne klare blændende solskin eller våde reflekterende veje og bevare et klart syn i tæt tåge. Ikke nok med det, du skal også holde øje med andre trafikanter, koncentrere dig om vejskilte og anden information, og finde vej hen til din destination. De rigtige brilleglas kan gøre bilkørsel sikrere og lettere, især for dem der ofte skal køre meget lang tid ad gangen. Men hvilke egenskaber har de bedste kørebriller?

  • De bedste briller til bilkørsel – kom sikkert frem til dit mål

Dårligt syn kan være et sikkerhedsproblem ved bilkørsel

Mange bilister kæmper med et dårligt syn, men egentlig er det et problem, man let kan gøre noget ved. Gode køreglas sørger for mindre belastning af dine øjne, optimerer dit synsfelt og forbedrer helt generelt din sikkerhed i trafikken. Derfor er det vigtigt, at alle bilister med regelmæssige mellemrum får deres øjne grundigt undersøgt hos en øjenlæge eller optiker. Hvis det er nødvendigt, vil optikeren anbefale et par individuelle lægeordinerede kørebriller.

Eksperter anbefaler, at voksne får deres øjne testet mindst hvert andet år, også når der ikke opleves egentlige synsproblemer. Personer over 65 år bør få undersøgt øjnene mindst hvert eller hvert andet år. Med de regelmæssige øjentests kan optikeren i givet fald diagnosticere en begyndende presbyopi allerede på et tidligt tidspunkt. Presbyopi  er en aldersrelateret tilstand, hvor øjets linse mister sin elasticitet, så det bl.a. bliver vanskeligere at fokusere på genstande tæt ved. Presbyopi har selvfølgelig også indflydelse på dine evner som bilist, så derfor er hyppige øjentests vigtige.

Et godt syn under bilkørsel afhænger af en kombination af faktorer

Følgende forhold ved synet er vigtige for at kunne forholde sig sikkert i trafikken:

  • Du skal kunne se uden at blive generet af blænding og reflekser om dagen, og du skal have et klart kontrastsyn om natten. Din optiker kan hjælpe dig med at vælge solbriller med antirefleks eller afstandsbriller til bilkørsel.
  • Dit syn skal være uhindret. Tænk på det, når du vælger brillestel eller stel til lægeordinerede solbriller. Stel, som ikke passer dig rigtigt, kan glide og flytte sig og blokere dele af dit synsfelt.
  • Du skal kunne fokusere skarpt på genstande tæt ved. Som allerede nævnt, kan bilister allerede fra 40-års alderen mærke tegn på begyndende presbyopi, som betyder, at synet gradvist bliver dårligere.

De rigtige brilleglas og et godt tilpasset brillestel er løsningen på alle disse krav til synet. Husk at fortælle din optiker eller øjenlæge om dine synsbehov, når du får lavet en øjentest. Giv så mange baggrundsoplysninger som muligt, og fortæl, om du kører bil ofte, eller om du har problemer med bilkørsel om natten. På den måde kan de tage alt med i betragtning, så du får de bedst mulige lægeordinerede kørebriller.

Hvordan ved jeg, om jeg har brug for køreglas eller kørebriller til natkørsel?

vis du oplever, at bilkørsel er problematisk, er det vigtigt, at du får en professionel vurdering fra en autoriseret optiker eller en øjenlæge. Du kan selv undersøge, hvor godt dit kontrast- og farvesyn er, med  ZEISS Online synstjek.

Hvilke egenskaber har et par optimale kørebriller?

Fordi vores syn under bilkørsel påvirkes af flere forskellige faktorer, skal dine køreglas kunne leve op til en kombination af krav.

  • Car headlights glare in evening traffic

    Individuelle kørebriller til natkørsel kan reducere blænding fra forskellige lyskilder.

    Du udsættes for mange forskellige lyskilder både om dagen og om natten, især når du kører bil. Skarpt sollys, lyset fra den modkørende trafiks forlygter, genskin fra gadebelysning og reflekser i brillerne eller i bilens forrude kan skabe farlige forstyrrelser, som påvirker dit syn. Dette er en yderligere sikkerhedsrisiko, selv for bilister med et perfekt syn, fordi der er en sammenhæng mellem forringet syn under dårlige lysforhold og følsomhed overfor blænding og en forøget risiko for trafikuheld om natten.1 Derfor anbefales det, at bilister, som ofte færdes i trafikken i tusmørke og om natten, bruger anti refleks briller med en antirefleks coating.  Specielle køreglas, som DriveSafe Lenses fra ZEISS og briller til natkørsel, er som standard forsynet med en speciel coating, der reducerer reflekser og giver et afslappet syn, og solbriller med antirefleks medvirker til at reducere forstyrrende blænding om dagen.

  • Polariserede glas til kørsel  kan betyde et ekstra niveau for sikker kørsel. Reflekteret lys sendes i en bestemt retning og giver en ubehagelig blænding. Polarisering filtrerer lyset og reducerer de farlige reflekser fra våde veje, sne eller sollys, som kastes tilbage fra genstande af metal eller glas. Samtidig kan specielt tonede brilleglas forbedre kontrast- og farveopfattelsen. Dermed kan du se modkørende biler tidligere og mere klart, uanset hvordan sigtbarheden er. Men du skal være klar over, at polariserede glas kan betyde, at du får svært ved at se visse displays på instrumentbrættet i din bil. Tal med din optiker om dette, inden du køber.

  • TIP: Tal med din optiker om farvede glas med gradueret toning. Disse glas er lysere på den underste halvdel af glasset, hvad der giver et bedre syn på instrumentbrættet.

    TIP: Tal med din optiker om farvede glas med gradueret toning. Disse glas er lysere på den underste halvdel af glasset, hvad der giver et bedre syn på instrumentbrættet.

    Farvede glas kan bidrage til at gøre bilkørsel som sådan mere behagelig, hvad der igen har en positiv indvirkning på dine evner som bilist. Men før du investerer i farvede brilleglas, skal du spørge din optiker til råds, fordi visse farver ikke er sikre til bilkørsel. For eksempel er glas med en farvning på over 90 % for mørke til sikker kørsel, og farveskiftende glas bliver muligvis ikke mørke nok, fordi bilens forrude allerede blokerer for en stor del af det UV lys, som udløser mørkfarvningen af glassene. Normalt er brune eller grå farvetoner gode til køreglas, fordi de medvirker til, at du kan opdage trafiklys eller bremselys i løbet at millisekunder, hvilket igen kan forbedre din reaktionstid.

  • Aircondition i bilen, den stærke fartvind i en cabriolet og støv kan give tørre og irriterede øjne. Større brillestel med specielle lægeordinerede køreglas giver ikke alene et større synsfelt, de beskytter også dine øjne med et ekstra lag. Ud over at beskytte dine øjne skal dine brilleglas være robuste og kunne modstå ridser og andre skadelige påvirkninger fra omgivelserne.Avancerede overfladebehandlinger som DuraVision® Platinum og DuraVision® DriveSafe fra ZEISS er betydeligt mere effektive end tidligere løsninger til overfladebehandling. Disse coatings er meget hårdere, er i stand til at afvise vand og snavs og beskytter brilleglas meget mere effektivt mod skader.

  • Målinger udført af FKFS2 Institute på vegne af ZEISS, viser at bilister i gennemsnit ser fremad på vejen og på den modkørende trafik i 97 % af den samlede køretid, hvilket formentlig er et endnu højere tal, end du ville have gættet på! Derudover har dine øjne også andre opgaver. De skal kunne foretage hurtige skift mellem sidespejlene, bakspejlet og instrumentbrættet. Det er som regel ikke noget problem for unge bilister, men fra 35-40-årsalderen kan dine øjne ikke længere tilpasse sig (eller "akkommodere", som eksperterne siger) lige så hurtigt til forskellige synsafstande, som da du var yngre. Du får måske brug for specielle  flerstyrkeglas,  også kendt som flerstyrke til kørsel for at overvinde denne hindring.Du kender måske de bifokale brilleglas, som er beregnet til mennesker, der har brug for to synsstyrker. Men bifokale køreglas er efterhånden mindre populære og er ved at blive erstattet af flerstyrkeglas, som er en videreudvikling af den bifokale teknologi. Disse glas fungerer på lignende vis, men hvor bifokale glas har en tydelig skillelinje, som opdeler glasset, er flerstyrkeglas (også kendt som progressive glas) opbygget med mange fokuspunkter, som svarer til dine synsvaner.Selvfølgelig er de synsvaner, man har ved bilkørsel, meget forskellige fra den almindelige hverdags synsvaner, men flerstyrkeglas kan også optimeres til brug til bilkørsel. Ved bilkørsel med flerstyrkeglas skal mellem- og afstandszonerne være så store som muligt for at synet kan omstilles hurtigt, når øjnene bevæger sig mellem vejen og instrumentbrættet, og med et minimum af hovedbevægelse.Specielle flerstyrkeglasdesign, som ZEISS DriveSafe Lenses, opfylder de specielle synskrav ved bilkørsel, men også her gælder den generelle regel – de skal tilpasses af en professionel optiker og skræddersys præcis til brugerens behov, før man kan opnå den optimale komfort. DriveSafe flerstyreglas er ikke kun velegnede som kørebriller, men er også perfekte til den almindelig brug i hverdagen. Selvom der også ved disse flerstyrkeglas er en kort tilvænningsperiode, er de som et skræddersyet sæt tøj: De er så præcist individuelt fremstillet, at denne tilvænningsperiode er begrænset til et absolut minimum.

  • Mange mennesker har problemer med at se ved  bilkørsel om natten og i tusmørke. Hvis du normalt bruger briller under bilkørsel, og du ofte oplever, at det er sværere at se, når det bliver mørkere, kan dette skyldes, at dine brilleglas er designet til bilkørsel om dagen og ikke er optimeret til skiftende lysforhold. Pupillen udvider sig og trækker sig sammen afhængigt af lysintensiteten. Om natten udvider vores pupiller sig som en reaktion på det svage lys, og så kan du få brug for lægeordinerede briller til natkørsel for at kompensere for dette.

    For bedst muligt at kunne fastlægge din brillestyrke til brug ved natkørsel, kan din optiker ved hjælp af specielt udstyr, som f.eks. ZEISS i.Profiler, skabe en visuel situation som ved natkørsel. Der er tale om et instrument til måling af øjnene, som er baseret på den innovative bølgefront-teknologi, der måler øjnene med fuldt udvidede pupiller. Disse målinger kan derefter tages med i betragtning ved fremstillingen af individuelle brilleglas ved hjælp af i.Scription® teknologien. Resultatet er et brilleglas, som er designet til skarpere syn og forbedret farve- og kontrastopfattelse ved kørsel om natten.

Individuel tilpasning er nøglen til komfort. Brillestel, som ikke er ordentligt tilpasset, kan give hovedpine eller smerter i øjnene – og ikke kun, når du bruger brillerne i længere tid ad gangen.

Individuel tilpasning er nøglen til komfort. Brillestel, som ikke er ordentligt tilpasset, kan give hovedpine eller smerter i øjnene – og ikke kun, når du bruger brillerne i længere tid ad gangen.

Hvad du skal være opmærksom på ved valg af brillestel til kørsel

Brillestel kan påvirke synet generelt, og du skal sørge for at vælge et stel, som ikke begrænser synsfeltet. Det enorme udvalg af brillestel kan være lidt overvældende, og det er fristende udelukkende at gå efter, hvad der ser smartest ud, men her er et par tips til, hvordan du kan vælge så hensigtsmæssigt som muligt:

  • Find nogle stel, hvor selve stellet og brillestængerne er så smalle som muligt, og tag dem med i det første udvalg. Din optiker kan også hjælpe dig med det.
  • Som det næste skal du tænke over brilleglassenes størrelse. Jo større glassene er, desto mindre er du nødt til at bevæge hovedet for at se i bakspejlet og sidespejlet, så fravælg brillestel til små eller smalle glas.
  • Bed din optiker vise dig brillestel, som kan have kurvede brilleglas, fordi disse stel bidrager til at reducere distraherende indfald af lys fra siderne.
  • Sørg for, at stellet sidder behageligt og sikkert på næsen, så brillerne ikke flytter sig selv ved hurtige hovedbevægelser. Bevæg hovedet fra side til side, og simuler de typiske bevægelser under bilkørsel, mens du afprøver stellene.

Sådan plejes køreglas

Det er vigtigt, at du plejer dine køreglas, især når du bruger dem til daglig.

  • Lad ikke dine briller ligge i bilen i længere tid. Høje temperaturer og temperaturskift kan skade brilleglassene.
  • En antirefleksbelægning som den premium coating, der bruges på ZEISS DriveSafe Lenses, yder beskyttelse mod snavspartikler og ridser. Tal med din optiker om beskyttende coatings, som kan forlænge levetiden for brilleglas.
  • Opbevar dine briller i et brilleetui, når du ikke har dem på – det beskytter både stellet og glassene.
  • Rengør brilleglassene med en blød mikrofiberklud eller specielle alkoholfri renseservietter til briller.
Lad ikke dine briller ligge i bilen i længere tid.

Lad ikke dine briller ligge i bilen i længere tid.

Hvorfor du skulle overveje at bruge specielle køreglas

Når du sætter dig i bilen, ønsker du selvfølgelig at komme sikkert frem til mål. Kørsel på ukendte veje, ved dårlige vejrforhold og med voldsom trafik kan i sig selv være stressende, og det sidste du ønsker er at gøre det hele værre ved at sætte synsproblemer med på listen.

Fordelene ved ZEISS DriveSafe Lenses omfatter:

  • Du kan bruge dine kørebriller både om dagen og om natten.
  • Let tilvænning og ændring i afstandsfokus hjælper dig til at tilpasse dig de konstant skiftende forhold og hændelser undervejs.
  • Præcis synsopfattelse af vejen, instrumentbrættet og sidespejlene takket DriveSafe designet.
  • Glassene giver en betydelig reduktion af reflekser.
  • Forbedret syn ved natkørsel.

Kør sikkert, og kom ustresset frem til dit mål.

Hvad du skal være opmærksom på ved valg af brillestel til kørsel

Brillestel kan påvirke synet generelt, og du skal sørge for at vælge et stel, som ikke begrænser synsfeltet. Det enorme udvalg af brillestel kan være lidt overvældende, og det er fristende udelukkende at gå efter, hvad der ser smartest ud, men her er et par tips til, hvordan du kan vælge så hensigtsmæssigt som muligt:
  • Find nogle stel, hvor selve stellet og brillestængerne er så smalle som muligt, og tag dem med i det første udvalg. Din optiker kan også hjælpe dig med det.
  • Som det næste skal du tænke over brilleglassenes størrelse. Jo større glassene er, desto mindre er du nødt til at bevæge hovedet for at se i bakspejlet og sidespejlet, så fravælg brillestel til små eller smalle glas.
  • Bed din optiker vise dig brillestel, som kan have kurvede brilleglas, fordi disse stel bidrager til at reducere distraherende indfald af lys fra siderne.
  • Sørg for, at stellet sidder behageligt og sikkert på næsen, så brillerne ikke flytter sig selv ved hurtige hovedbevægelser. Bevæg hovedet fra side til side, og simuler de typiske bevægelser under bilkørsel, mens du afprøver stellene.

Del denne artikel


  • 1

    Babizhayev M, A: Glare Disability and Driving Safety. Ophthalmic Res 2003;35:19-25. doi: 10.1159/000068199

  • 2

    Forskningsinstituttet for autoteknologi og motorer til køretøjer FKFS http://www.fkfs.de ("Forschungsinstitut für Kraftfahrwesen und Fahrzeugmotore Stuttgart") er en uafhængig institution tilknyttet universitetet i Stuttgart. FKFS, som er grundlagt i 1930, er blevet et af de største forskningsinstitutter inden for autoteknologi og førende på området og leverer tjenesteydelser til nogle af de største bilproducenter og deres underleverandører.