Optikerbranchen i dag: Sådan har optikerkonsultationer ændret sig i de sidste 10 år

I det 13. århundrede lavede italienske munke forgængerne for vores moderne briller med delvist kværnede brilleglas lavet af berylkrystaller fundet i bjergene meget har ændret sig siden mht. udvikling af synsløsninger. Synsproblemer kan løses på langt mere individuelle måder end nogensinde før, og målemetoder bliver stadig mere præcise. Men hvad er de nyeste udviklinger og tendenser på optikområdet? BEDRE SYN spurgte to undervisere på optikeruddannelsen på Aalen Universitet i Tyskland.

Volker Meyer: Det er vigtigt at bemærke, at optikerfeltet har ændret sig til et differentieret felt i de sidste 10 år. På den ene side er briller blevet billigere, mens professionelle optikere er blevet mere specialiserede og tilbyder høj kvalitet samt sofistikerede, brugertilpassede synsløsninger. Lignende udvikling kan også observeres på andre produktområder.

En anden tendens er, at nogle optikere er mere fokuseret på mode, mens andre specialiserer sig i brilleglasteknologi, dvs. optometri.

Heinrich Rath: Det er muligt at få så høj en specialisering i brilleglasteknologi, fordi udstyret har gennemgået yderligere udvikling i de seneste år. Der er nu yderst forbedrede muligheder for at udføre langt mere præcise målinger. Et eksempel er uddannelse i udstyr som i.Profiler® by ZEISS, som den næste generation optikere skal tage højde for. Samtidigt kommer der mange nye produkter på markedet, som f.eks. specialiserede brilleglasløsninger og brillestel. Det er i stigende grad nødvendigt at arbejde med brillebrugeren for at analysere deres individuelle situationer og dermed identificere den optimale synsløsning. De mange nye teknologier gør omfattende forbrugerkonsultation mere vigtigt en nogensinde før. Det er nu sådan, at på vores institution handler omkring 50 % af uddannelsen om faget, mens de andre 50 % handler om konsultationen.

Volker Meyer: Synet har ændret sig, og naturligvis reagerer brilleglasproducenter som ZEISS ved at udvikle synsløsninger, som er tilpasset hertil. Brugen af computere, smartphones og navigationssystemer spiller nu en vigtig rolle i vores daglige liv. Resultatet er en større mangfoldighed af synssituationer. Vores øjne skifter oftere og hurtigere mellem forskellige synsafstande: Tæt på, når vi læser, mellemafstand for computere og navigationssystemer samt et klart syn på lang afstand, når vi kører bil. Dette sætter også større krav til især progressive brilleglas, hvormed bæreren kan se på forskellige synsafstande i ét brilleglas. ZEISS har udviklet en brilleglastype, som hedder kontorbriller. De kan optimeres specifikt til mellemsynsafstande efter en forbrugers særlige behov. Alt dette sikrer, at brillebæreren har et klart, afslappet syn, som er tilpasset dennes specifikke synssituationer.

Heinrich Rath: Det betyder selvfølgelig, at jeg skal give brillebærere en meget specifik konsultation. Et par briller kan ikke opfylde alle behov, og jeg skal arbejde tæt sammen med forbrugere for at afgøre, om de har brug for et ekstra par briller til specifikke synsopgaver, som f.eks. solbriller eller sportsbriller.

Volker Meyer: Ja! Optikere som os kan give folk et bedre syn. Desværre kan synet også forringes pga. de stadig større antal billigt producerede briller. Teknologien, tid til præcis justering og tilpasningsgraden koster simpelthen mere end simple løsninger. Briller er aldrig et standardprodukt, de er altid individuelle.

Heinrich Rath: Du kan se, at det er sådan, simpelthen fordi du ikke kan afprøve produktet på forhånd. Briller skal først laves, og så skal de passe, dét er kunsten. Hvis det ikke virker, og bæreren f.eks. får hovedpine, kan der have været fejl i justeringen af mange små skruer. Det kan også være forårsaget af stellet, hvis de forrige var lavet af metal og var lettere, og de nye er i horn og for tunge. Der kan også være psykologiske årsager til at en person simpelthen ikke er glad for sine nye briller.

Volker Meyer: Og folk skal lige vænne sig til deres første briller med progressive glas. Det hjælper vores hjerne også med! Efter et stykke tid ved hjernen, hvilket område af brillerne, den skal se igennem for at se optimalt. Modsat kan man også vænne sig til "forkert syn". I sådanne tilfælde kan man få rygsmerter pga. dårlig holdning, eller synspotentialet ikke udnyttes fuldt ud. Som optikere skal vi give en individualiseret konsultation for alle disse anliggender.

Heinrich Rath: Da de første progressive brilleglas blev udviklet, sagde en kendt professor det følgende: "Progressive brilleglas vil ikke blive accepteret". Dengang var bifokale brilleglas stadig moderne. Disse brilleglas havde to områder på hvert brilleglas og forårsagede såkaldt billedforskydning. Progressive brilleglas har ikke dette problem, men hvert brilleglas har dog et område, som er optisk udefineret. Dette område bliver større eller mindre afhængigt af brilleglassets kvalitet og design. Selvfølgelig kendte professoren til dette problem, men han tog ikke hjernens behandlingsevner med i sine overvejelser. Fysisk syn er ikke det samme som opfattelse. Progressive brilleglas er nu det foretrukne brilleglas for gammelsynethed og er meget populære.

Volker Meyer: Der vil fortsat være fremskridt mht. kvaliteten og designet af brilleglas. På dette område er vi ikke færdige. Vi vil også kunne forbedre progressive brilleglas endnu mere. Jeg tror også, at der vil ske noget med materialeudvikling, som vil føre til tyndere og lettere brilleglas. Der er stadig udviklingspotentiale for brilleglas i silikatmaterialer, dvs. mineralbrilleglas.

Heinrich Rath: Jeg tror også, at der vil være yderligere udvikling mht. fotokrome, farveskiftende brilleglas. Det ville være fantastisk, hvis vi i fremtiden kunne justere farven på brilleglas med en app på vores smartphones ...