Når vi blinker, græder og ser stjerner

Vi blinker, græder, ser 'stjerner' – men hvorfor gør vores øjne alt dette? Hvorfor blinker vi? Hvilken rolle spiller nethinden? Hvad får vores øjne til at fælde tårer? Hvordan adskiller tårer af sorg sig fra tårer af smerte? Og vidste du at eksperter kan diagnosticere sygdomme bare ved at se ind i dine øjne? SE BEDRE ser på, hvad der gør vores øjne så enestående.

Nethinden har forskellige nøglefunktioner – og den giver også svar på, hvorfor vi nogen gange ser 'stjerner', når vi rejser os op for hurtigt, eller nyser for kraftigt.

Hvad sker der, når vi ser 'stjerner' – og hvorfor? Den hyppigste årsag er et pludseligt blodtryksfald. En pludselig bevægelse, som f.eks. når vi rejser os hurtigt eller nyser kraftigt, sender blodet fra hovedet ud i resten af kroppen. Indtil blodtrykket stabiliserer sig igen, får vores hjerne og øjne kortvarigt tilført for lidt ilt og blod. Derved kan nethinden ikke fungere normalt – en oplysning, som den sender videre til hjernen. Derfor ser vi de typiske lysblink, også kaldet 'stjerner.' Hvis iltmanglen fortsætter, skifter kroppen til det næste trin, hvor de lysfølsomme celler i nethinden holder op med at sende oplysninger til hjernen. Det er her, hvor det begynder at sortne for øjnene. Normalt gendannes vores syn hurtigt, fordi disse symptomer forsvinder, så snart blodet flyder normalt til hjernen igen.

Vores øjne indeholder ud over nethinden mange andre vigtige dele.

Når vi nu er ved emnet blodgennemstrømning, så skyldes de "røde øjne", man ser på fotografier, netop blodgennemstrømningen i nethinden. De røde øjne skyldes at kameraets blitz belyser nethinden, hvorved blodet i den bliver synligt. Det sker, når blitzlyset reflekteres direkte tilbage fra nethinden ind i kameralinsen.

Vidste du...? Blodkarrenes struktur i vores øjne giver øjenlæger mulighed for at opdage tidlige tegn på visse sygdomme under en øjenundersøgelse. Flere oplysninger...

Vigtigt: Hvis du ofte ser 'stjerner' eller oplever reduceret syn på andre måder, skal du få symptomerne undersøgt af en øjenlæge for at sikre at der ikke er tale om noget alvorligt. I visse tilfælde kan symptomerne skyldes en sygdom eller kan være bivirkninger til lægemidler eller narkotika.

At vi blinker har et meget enkelt og praktisk formål. For at forhindre at hornhinden foran øjet tørrer ud, spreder vores øjenlåg tårevæske over øjets overflade og holder den fugtig, hver gang vi blinker – noget vi gør ca. 15 til 20 gange i minuttet.

Vidste du...? Det er forskelligt fra person til person, hvor ofte vi blinker. Et nyfødt barn blinker kun ca. to gange i minuttet, mens en person, som er forvirret eller nervøs, kan blinke op til 50 gange i minuttet. Når vi læser eller ser fjernsyn, falder vores blinkefrekvens til ca. syv gange i minuttet.

Interessant: Vidste du at vores hjerne blokerer for synsindtryk i en brøkdel af et sekund, hver gang vi blinker? Derved undgår vi irriterende pauser i synet og giver vores hjerne et lille pusterum!

Mennesker udskiller tårer af angst, sorg, vrede, glæde, sympati, desperation, smerte eller ganske enkelt, fordi de har fået noget i øjet – kort og godt: af mange forskellige årsager ud over det at være ked af det. Men hvorfor har vores krop udviklet denne funktion? Forskerne er ikke helt sikre.

En ting er der enighed om: de såkaldte ‘reflekstårer’ – som udskilles, når vi har fået noget i øjet – har helt klart en rensende funktion. Tårevæskens formål er at fjerne irritationer fra øjet så hurtigt som muligt. Når irritationen er væk, holder tårestrømmen også op igen.

Men det bliver mere kompliceret, når det handler om de emotionelle tårer, nemlig de tårer, der udskilles, når vi oplever følelser som sorg eller glæde. Mennesket er den eneste levende skabning, der har denne form for tårer. Videnskaben er stadig ikke helt sikker på, hvad årsagen til dette er, og der findes to hovedteorier. Den første teori er at gråden er kroppens måde at beskytte sig selv på ved at reducere stress og fjerne skadelige substanser med tårevæsken. I den sammenhæng taler psykologer om en katarsiseffekt (af det græske ord for ‘rensning’). Den anden teori ser gråden som en kommunikationsform og en social adfærd, som vi bruger til effektivt at udtrykke vores følelser overfor andre mennesker. I sidste instans kommunikerer vi følelser meget mere effektivt med tårer, end hvis vi bare udtrykker dem med ord. I grunden signalerer vi at vi har brug for hjælp. Det udløser sympati hos personerne omkring os og forøger vores chance for at få hjælp og støtte.

Vidste du...? Tårer, som udløses af følelser, har en anden kemisk sammensætning end de såkaldte refleks-tårer. Emotionelle tårer indeholder væsentligt mere protein, mangan, kalcium og kalium samt serotonin, et såkaldt "lykke-hormon". Endvidere indeholder kvinders tårer ofte prolaktin, et hormon som er ansvarligt for mælkeproduktionen. Og det er ikke den eneste forskel mellem mænd og kvinder: Kvinder græder også oftere end mænd, op til 64 gange om året, mens mænd typisk græder 17 gange om året.

Tårevæsken har også et bred vifte af forskellige funktioner:

• Den forsyner øjet med ilt.
• Den forhindrer øjet i at tørre ud og fungerer som et slags 'smøremiddel' for vores øjenlåg.
• Den skyller irriterende substanser og fremmedlegemer ud af vores øjne.
• Den indeholder antistoffer (immunoglobuliner), som bekæmper patogene stoffer, der trænger ind i øjet.
• Den indeholder det antibakterielle stof lysozym (som også findes i vores spyt).
• Den forsyner hornhinden med næring.

Ja! Røde eller hævede øjne, pludselig synssvækkelse eller små klumper langs øjenlågets kant er kun nogle få eksempler på symptomer, som kan være tegn på en eller anden sygdom. Ingen anden del af vores krop giver lægen så god adgang til at se vores blodkar. Derfor viser de første tegn på sygdomme som reumatisme, diabetes og multipel sklerose sig ofte i øjnene i form af blødninger eller vaskulære problemer.

Og der findes andre konkrete tegn på lidelser, som kan ses i øjnene.

• For eksempel er små gule klumper på øjenlåget harmløse, men de kan være tegn på et højt kolesteroltal og skal derfor altid kontrolleres af en læge.
• Det kan være et tegn på multipel sklerose (MS), hvis synsevnen hos en person forringes meget hurtigt. Hos mennesker, der lider af MS, angriber immunsystemet øjets nervetråde. Det kan ofte udløse en betændelse i synsnerven, som efterfølgende medfører nedsat syn og dårligt farvesyn, samt at synsfeltet forringes.
• En pludselig og meget udtalt synssvækkelse kan i meget sjældne tilfælde skyldes en tumor i øjet.
  Patienter, som har meget udstående øjne og vanskeligheder med at bevæge øjnene, lider måske af Graves' sygdom eller Basedow, som er en autoimmun sygdom i skjoldbruskkirtlen.
• Røde eller blodskudte øjne er typisk forårsaget af en harmløs betændelse eller irritation. Men de kan også være tegn på en reumatisk lidelse. Hvis der ud over røde øjne også ses tårer, synssvækkelse eller smerter, er det vigtigt af konsultere en læge.
• Det kan tyde på et problem med nyrefunktionen, hvis området omkring øjnene ofte er hævet.  
• Gul bindehinde kan i visse tilfælde være tegn på hepatitis. Dette skyldes at leveren ikke længere er i stand til at behandle bilirubin, hvad der medfører en misfarvning af bindehinden.

Disse prikker i øjet er især tydelige, når man ser mod en lys baggrund, som en blå himmel eller en hvid væg. Det officielle navn på disse små pletter, som tilsyneladende følger blikkets retning, er glaslegemeløsning. De er ofte mere synlige på visse tidspunkter af dagen og mindre på andre. Næsten alle mennesker oplever dem på et eller andet tidspunkt i deres liv, og i de fleste tilfælde udgør de ingen fare for synet. De skyldes alders-relaterede ændringer i glaslegemet i øjet, som løsner sig fra nethinden og skrumper, efterhånden som vi bliver ældre. Nærsynede personer oplever typisk 'flyvende myg' oftere og tidligere i livet end andre, fordi deres øjeæbler er længere.

Alle, der oplever en byge af store mørke pletter i øjnene, som bevæger sig langsomt opad, skal kontakte en øjenlæge, fordi dette i visse tilfælde er tegn på en blødning i glaslegemet (Haemorrhagia corporis vitrei), som er en meget alvorlig tilstand.

Der skal også straks søges læge og behandling ved andre former for synsnedsættelse som sløret syn, uklare konturer, grå eller sorte pletter i det centrale synsfelt, takkede eller deformerede linjer eller en forøget følsomhed for blænding.

Vi har en blind plet i hvert øje. Disse pletter er den del af vores synsfelt, som vi ikke opfatter. Dette skyldes at disse to steder i vores synsfelt ikke har nogen lysfølsomme celler. Grunden til at vi alligevel kan se alt, uden at der er et 'hul' i det sete, er at vores hjerne kompenserer for den blinde plet ved hjælp af synsindtrykkene fra det andet øje. Læs mere

Trækninger eller spasmer i øjenlåget kan vare ved i timer eller dage. Denne tilstand vækker bekymring og påvirker menneskers livskvalitet. De fleste gange er trækninger ved øjet fuldstændig harmløse, som skyldes faktorer som stress, øjentræthed eller søvnmangel. Disse forbigående trækninger forsvinder ofte af sig selv. Hvis trækningerne varer ved, kan det nogen gange hjælpe at lægge en vaskeklud, som er blødt op i varmt vand, på dem, eller at lukke øjnene og forsigtigt massere øjenlåget, så øjnene slapper af.

Vigtigt: I sjældne tilfælde – f.eks. hvis trækningerne fortsætter, efter at der er foretaget afslappende behandlinger – kan trækningerne være tegn på mineralmangel, en infektion eller en sygdom. Kontakt i tvivlstilfælde en øjenlæge.