Hvordan fungerer farvesynet?

Man tænker slet ikke over det, mens det sker: Vores øjne kan opfatte mere end 200 forskellige farvetoner, skelne problemfrit mellem fine nuancer og kan genkende over 20 mætningsgrader og 500 lysstyrkeniveauer. Vi kan se resultatet: Hver dag modtager og forarbejder vi millioner af farvestimuli – en drømmeverden af farver, som ikke kan beskrives med ord. Hvordan fungerer det? Hvorfor ser vi himlen som blå eller rød på visse tidspunkter - og til andre tider som grå? Og hvad har det med fremstillingen af solbrilleglas at gøre?

Vores øjne har to forskellige slags sanseceller: stave og tappe. Disse to typer af lysfølsomme receptorer i nethinden deles om arbejdet og udfører to forskellige opgaver: Stavene gør, at vi kan se ændringer i lysstyrken op til en bestemt lysintensitet. Det er primært stav-cellerne i øjet, der får os til at kunne se i tusmørke og om natten. De gør det muligt for os at se både i lys og i mørke. Tappene sørger for, at vi kan se farver. De findes i tre forskellige typer, som hver især reagerer på forskellige bølgelængder:

1. Tappe for blåt lys (S-tappe, hvor S'et står for "short" dvs. "kort", fordi disse tappe reagerer på korte bølgelængder)
2. Tappe for grønt lys (M-tappe, hvor M'et står for "mellem", fordi disse tappe reagerer på mellemlange bølgelængder)
3. Tappe for rødt lys (L-tappe, hvor L'et står for "lang", fordi disse tappe reagerer på lange bølgelængder)

Og hvad betyder det for vores farvesyn? – Hvis en overflade f.eks. kun reflekterer de korte bølgelængder, opfatter vores hjerne den som blå. Hvis der kun reflekteres lange bølgelængder, ser vi overfladen som rød. Mellemlange bølger ser grønne ud for os. Vi kan kun opfatte blandede farver som gul, lilla, orange eller violet, hvis en overflade reflekterer flere forskellige bølgelængder. Hvis tap-cellerne modtager alle bølgelængder på én gang, opfatter vi det som hvidt.

Der er en anden vigtig faktor, som påvirker vores farveopfattelse: Objekter kan ikke alene reflektere lys, de kan også absorbere lyset. Et modent kirsebær f.eks. har sin smukke røde farve, fordi dets overflade absorberer det grønne og det blå lys og kun reflekterer de lange lysbølger, dvs. de bølger, der ses som røde. De farver vi ser afhænger således af mængden og styrken af lys, som absorberes af de tre farver blå, grøn og rød.

Vores øjne kan normalt opfatte og behandle lys i et spektrum mellem 380 og 780 nanometer. Øjnene kan ikke opfatte lys med kortere (UV) eller længere (infrarød) bølgelængder, dvs. det lys, der ligger hhv. under eller over det synlige lysspektrum.

Sollys er normalt hvidt, fordi det indeholder alle lysets farver i ensartede mængder. Hvis man bryder en lysstråle med en prisme, kan man se hele lysets farvespektrum.

Når solen står højt på himlen, kan lyset let trænge gennem jordens atmosfære og nå ned til os. Der absorberes kun en lille del af det blå lys, derfor opfatter vi solen som gul. Med himlen forholder det sig anderledes: En skyfri himmel ser blå ud, fordi lysets vej gennem atmosfæren er relativt kort. Luftens molekyler, f.eks. ilt- eller kvælstofpartikler, afleder lysstrålerne og spreder dem. Det blå kortbølgede lys afledes lettere en det langbølgede røde lys. Eftersom hovedparten af det blå lys bliver reflekteret, ser himlen blå ud. Når solen står lavt på himlen om morgenen eller om aftenen, er lysets vej gennem atmosfæren længere. Kun de røde langbølgede lysstråler når hele vejen igennem. Derfor ses himlen som rød. Når luften er støvet eller fugtig, bliver sollyset reflekteret fuldstændigt i stedet for at blive spaltet. Derfor opfattes langbølget lys som hvidt på himlen eller gråt, når vejret er dårligt. Der er ingen atmosfære på månen. Himlen på månen er sort, fordi lyset rammer månens overflade uden at blive afledt. Og når man står på månen, er solen lysende hvid.

Solbrilleglas er mere end et moderigtigt blikfang. De beskytter også øjnene mod den skadelige kortbølgede UV-stråling, som er fuldstændig usynlig for det menneskelige øje. Solbriller giver et mere komfortabelt syn og er behagelige i brug, fordi de reducerer generende blænding fra stærkt sollys. Jo mere intenst sollyset og reflekteringen er, som på havet eller på snedækkede bjerge, desto vigtigere er det at beskytte øjnene. Det betyder også, at glassenes farve skal være tilsvarende mørkere. Ekstra overfladebehandlinger kan være en hjælp ved ekstreme betingelser.

Her er en tommelfingerregel: Jo mere neutral solbrilleglassenes farve er, desto mindre påvirker de vores farvesyn. Målet er at fremstille solbrilleglas, som dæmper lyset optimalt og samtidig lader dig se hele det naturlige farvespektrum. Dette gælder især for solbriller, der er beregnet til bil- eller motorcykelkørsel. Ved køb af solbriller er det yderst vigtigt at sikre sig, at solbrilleglassene er egnede til kørsel i trafikken. Vælg ikke en meget mørk farve, som absorberer lyset for meget. Hvis glassene er for mørke, kan det påvirke evnen til at skelne mellem farverne på trafiklys. Visse farver, som f.eks. mørkeblå eller rød, er ikke egnede til kørsel i trafikken. Alle solbriller, som absorberer mere end 25 % af lyset, er uegnede til kørsel om natten eller i tusmørke. Vær sikker i trafikken – vær opmærksom på disse faktorer! Din optiker hjælper dig gerne med yderligere oplysninger.

Der er ikke mange sammenhænge, hvor standard grå, brune eller mørkegrønne glas ikke er tilstrækkelige – både med hensyn til det moderigtige og af praktiske årsager. Du kan altså købe ZEISS solbrilleglas i alle de indfarvninger, som du har lyst til. Effekten på din naturlige farveopfattelse afhænger af farven. Men efter en vis tid vænner dine øjne sig til filtret, og din hjerne giver dig indtrykket af den korrekte naturlige farve.

Der er mange myter om, hvordan en bestemt farve kan påvirke dit syn eller dit humør. Men hvor meget en farve rent faktisk påvirker os i positiv eller negativ retning, er forskelligt fra person til person. Derfor er det en god ide at afprøve forskellige farver hos optikeren.

Solbrilleglas er mange ting: De beskytter dine øjne mod UV-lys, reducerer blænding, korrigerer nedsat syn og er et smart tilbehør. Men nogle solbriller er bedre end andre. Solbrilleglas, som fremhæver kontraster, kan give en forbedret synsoplevelse. ZEISS har tre forskellige versioner:

• Skylet Fun (70 % lysreduktion)
• Skylet Road (80 % lysreduktion)
• Skylet Sport (90 % lysreduktion)

Som navnene antyder, er disse solbrilleglas designet til forskellige anvendelsesområder. Alle tre forbedrer farvekontrasten. De giver et skarpere og mere behageligt syn, også i diffust lys eller ved kraftig blænding. Prøv det selv hos optikeren.

Vi har allerede fået at vide, at direkte sollys spredes. Luftens partikler gør, at den blå del af lyset spredes mest. Det er det, der giver himlen dens blå farve, når solen skinner. Skylet solbrilleglas dæmper den blå del af lyset med et specielt filter, hvilket igen forbedrer kontrastsynet markant. Tricket er at dæmpe den blå del af lyset på en måde, så farverne stadig virker naturlige. Skylet solbriller har ingen 'blue blocker', som fuldstændigt filtrerer det blå lys fra.

Læs mere om ZEISS solbrilleglas

ZEISS SONAR teknologi til  skibriller går et skridt længere. Blænding af sne er en ægte udfordring for vores øjne. Det er specielt vigtigt, at du kan se pisterne klart, når du løber på ski med stor hastighed. Disse skibriller lader en større procentdel af det blå lys mellem 380 og 420 nm komme igennem, mens bølgelængderne mellem 420 og 520 nm stort set filtreres bort. Det er derfor, at disse filtre har en rød/orange farve. Denne rød/orange farve gør det meget lettere at se forholdene i sneen og på pisterne.

Her er en interessant detalje: Hvis du har et dårligt rødt-grønt syn (men ikke egentlig farveblindhed), forbedrer Skylet solbrilleglassene dit syn. Læs mere om farveblindhed og en begrænset evne til at genkende visse farver.