Forskellige resultater i synstesten – hvordan kan det ske?
Eller: Hvornår er det bedste tidspunkt for en synstest?
Vi bliver ofte spurgt, hvorfor måleresultaterne i synstest kan være forskellige – selv hvis der foretages to undersøgelser kort efter hinanden. Forskellige resultater i subjektiv refraktion kan skyldes en række faktorer. Vi kan fortælle dig, præcis hvilke faktorer det drejer sig om, og hvad du selv kan gøre for at sikre et optimalt resultat.
Øjnenes tilstand
Nogle mennesker bryder sig ikke om det, men det er meget vigtigt at få undersøgt sine øjne regelmæssigt. Men hvorfor er der ofte forskel på de målinger, optikeren foretager på to forskellige tidspunkter – selv hvis den sidste måling foretages ganske kort tid efter den første? Hvem er skyld i det? Er det dig eller optikeren, eller kan øjnene virkelig forandre sig på så kort tid? Dette er ikke noget ualmindeligt fænomen. De forskellige resultater kan skyldes forskellige omstændigheder. Afvigelsen er som regel kun på ca. 0,25 dioptrier, og optikeren er opmærksom på disse udsving og ved, hvordan man skal forholde sig til dem.
Øjnenes synsevne varierer i løbet af dagen. En af de faktorer, som påvirker den, er vores biologiske rytme. Vi er ikke i samme fysiske tilstand hele dagen, og det afspejler sig også i øjnenes præstationsevne. Hormonbalance og blodsukker spiller en væsentlig rolle for synskvaliteten. Hvis man f.eks. får undersøgt sine øjne før morgenmaden eller ikke har fået væske nok, kan det meget vel påvirke resultatet.
Måske har man arbejdet ved en computer hele dagen, før man går til optikeren. Det betyder, at man har blinket mindre, så øjnene i mindre grad er blevet fugtet med tårevæske. Det kan føre til tørre og udmattede øjne, hvilket selvfølgelig også påvirker resultatet af synstesten.
Vores tips:
- Prøv at være så udhvilet og afslappet som muligt, når du skal til synstest.
- Tag aldrig til optikeren på tom mave eller hvis du er tørstig.
- Læg mærke til din egen biologiske rytme, og lav en aftale med optikeren på et tidspunkt, hvor du føler dig frisk og veludhvilet.
Forholdene under synstesten
De forhold, synstesten foretages under, har også indflydelse på resultatet. Det siger sig selv, at en test, der udføres hurtigt og overfladisk, ikke giver de samme resultater som en test, hvor både du og optikeren afsætter den tid, det kræver at opnå den ønskede nøjagtighed. Her taler vi om det man kalder en subjektiv synstest. Her er det afgørende, at du samarbejder og kommunikerer med optikeren. Ofte er det små ting, der er afgørende for, hvilken synskvalitet du opnår med dine nye briller Endvidere kan kvaliteten af måleinstrumenterne samt optikerens ekspertise og erfaring have afgørende indflydelse på resultatet.
Det kan måske virke overraskende at selv det rum, testen foretages i, kan påvirke resultatet. For at sikre at forholdene hele tiden er konstante, bør undersøgelsesrummet være uden dagslys, så resultatet ikke kan påvirkes af direkte eller indirekte sollys. Pupillernes størrelse spiller også en væsentlig rolle. Dette er et fænomen, som amatørfotografer udmærket kender til: En anden blændeindstilling på kameraet ændrer billedets skarphed og mængden af lys på billedet. Mange mennesker ser anderledes med en sammentrukket pupil i stærkt lys end med en udvidet pupil i mørke. Hvis man f.eks. vil måle evnen til at se om natten og i dårligt lys, skal det gøres i et rum med dæmpet lys.
Vores tips:
- Bestil altid tid til en synstest, før du går til optikeren. Gå ikke ind fra gaden og forvent at blive undersøgt. Du og optikeren skal have tid nok til en grundig og detaljeret undersøgelse. ZEISS beregner ca. en time til en komplet synsanalyse inklusive konsultation.
- Du skal have tillid til optikeren og føle, at han eller hun er den rigtige person at konsultere for at sikre dig et bedre syn.
- Vær opmærksom på, hvor undersøgelsen bliver foretaget. Kommer der dagslys ind i rummet?
Påvirkninger som kan føre til forkerte resultater
- Kontaktlinsebrugere bør bruge deres briller i stedet for kontaktlinserne de sidste 24 timer før testen. Kontaktlinser ændrer hornhindens facon, og derfor også øjets præstation under synsprøven.
- Variationer i synsevnen optræder ofte som en bivirkning af medicin, som f.eks. kan hæmme produktionen af tårevæske. Øjnene bliver tørre og måske overanstrengte.
- Man ved også at diabetes kan være årsag til at synsevnen svinger i løbet af dagen. Diabetikere anbefales at få øjnene testet på forskellige tidspunkter i løbet af dagen og om nødvendigt tale med en øjenlæge.
Vores tips:
- Hvis optikeren ikke spørger dig direkte, så fortæl selv, hvis du tager nogen form for medicin, eller hvis du har en kronisk sygdom, som f.eks. diabetes.
- Medbring dine nuværende briller og kontaktlinser samt information om dine brilleglas, hvis du har den, til synstesten.
- Hvis det er første gang, du er hos optikeren, så fortæl, hvad der har fungeret godt ved dine briller indtil nu, og – ikke mindst – hvad der har fungeret mindre godt. Jo mere du fortæller optikeren, desto bedre ender dine briller med at blive.
Objektiv refraktion
Måske spekulerer du over, om den traditionelle synstest, altså subjektiv refraktion, overhovedet er nødvendig, hvis den fører til unøjagtigheder. Svaret er ja. Optikeren skal kunne registrere din personlige reaktion på de forskellige glas, han eller hun holder op foran dine øjne. Og hvad der er nok så vigtigt: Med subjektiv refraktion tester man også, hvordan øjnene samarbejder, og hvordan de kommer til at se med de nye briller.
Men der findes også oftalmologiske instrumenter som f.eks. ZEISS i.Profiler® plus, som kan bruges til at foretage objektiv refraktion forinden. Dette instrument anvender bølgefrontteknologi til at analysere hvert øjes synsprofil på basis af 1.500 målepunkter og genererer et "kort" over nethinden i øjnene. Der kræves ingen aktiv medvirken fra patientens side. Alt, hvad han eller hun skal gøre, er at kigge ind i i.Profiler® plus i et kort stykke tid. Dette er en forberedende måling. Resultaterne finpudses af optikeren i den efterfølgende subjektive refraktionsprocedure.
Men den kan mere endnu: Da i.Profiler®plus både måler synsevnen med sammentrukket pupil (i stærkt lys) og med udvidet pupil (i dårligt lys eller om natten), er det muligt at fastslå, om patientens nattesyn er dårligere end hans eller hendes dagssyn. Optikeren kan bruge disse informationer til at optimere glassene bedst muligt. En væsentlig fordel ved denne procedure er også, at synstesten kan blive mindre tidskrævende.