Forstå synet

Carl Zeiss, Ernst Abbe og Otto Schott – det perfekte team

De forandrede verden med deres ideer

16 oktober 2020

Disse mænd forenede deres specialviden inden for matematik, fysik, kemi og finmekanik som ingen før dem og lagde grunden for en lang række banebrydende opfindelser: Carl Zeiss, Ernst Abbe og Otto Schott – de tre iværksættere, som gav den optiske industri luft under vingerne. Et portræt af SE BEDRE.

Carl Zeiss i Jena – en global aktør vokser frem

Tyskland, midten af det 19. århundrede: Efter at have færdiggjort sin uddannelse som mekaniker starter den 30-årige Carl Zeiss (1816-1888) sin egen virksomhed i Jena. Med en startkapital på 100 daler – et lån fra broderen Eduard, som boede i byen – begyndte Carl officielt sit virke i sit "Værksted for finmekanik og optik" den 17. november 1846. En historisk dato. Til at begynde med havde Zeiss ingen ansatte men byggede, reparerede og optimerede selv forskellige instrumenter. Hans forstørrelsesglas, der blev fremstillet af spejlglas, solgte særlig godt, men også produkter indkøbt fra andre producenter, f.eks. termometre, kikkerter og briller, vandt stor popularitet blandt kunderne.

Ikke bare bedre end konkurrenternes men også billigere

Forretningen gik så godt, at Zeiss efter ganske kort tid kunne ekspandere, ansætte sine første medarbejdere og flytte ind i et større værksted. Især produktionen af enkle mikroskoper viste sig at være særdeles indbringende for virksomheden: De var ikke blot billigere end konkurrenternes, men også bedre. Allerede her ser vi Zeiss' innovationsvilje: Til forskel fra andre producenters instrumenter kunne man på hans modeller indstille fokus direkte på tubus frem for på objektbordet – en langt mere praktisk betjeningsmetode.

International succes gennem teamwork

Men Zeiss stiller sig ikke tilfreds med dét. Han fortsætter med at forbedre og optimere sin mikroskopteknologi yderligere gennem årene. Særligt datidens gængse produktionsmetoder, som i al væsentlighed gik ud på at "prøve sig frem", forekom ham utidssvarende: Man skiftede simpelthen linserne ud og ændrede deres indbyrdes afstand, indtil man stod med et anvendeligt optisk system. Det var ikke effektivt, og derfor valgte Zeiss at tilsidesætte almindelig praksis og i stedet forsøge at basere sin produktion af mikroskopobjektiver på beregninger. I 1866 beslutter vores finmekaniker sig da omsider for en bestemt medarbejder, som skal hjælpe ham med at virkeliggøre ideen om den ideelle produktionsmetode. Fra nu af arbejder han sammen med fysiker Ernst Abbe (1840–1905) på sit store mål: At udvikle et mikroskop, som i sine optiske egenskaber overgår alle konkurrenternes. Zeiss er 50 år gammel, og Abbe er lige fyldt 26. Aldersforskellen er stor, men de har en fælles vision. I seks år arbejder de roligt og målbevidst, optimerer og konstruerer, indtil Zeiss i 1872 omsider kan præsentere et mikroskop, som kvalitetsmæssigt overgår alle konkurrenternes produkter. For dette konkurrenceforspring høster teamet international anerkendelse – forskere og læger er fulde af lovord. Zeiss belønner Abbe for hans succes med et generøst tilbud om overskudsdeling og gør ham sluttelig til partner i 1875.

Vejen til uafhængighed

Firmaet voksede med rivende fart – man solgte flere og flere instrumenter og ansatte flere og flere medarbejdere. Men der var stadig et problem, der skulle løses: Nok lykkedes det Zeiss og Abbe at bygge fremragende mikroskopobjektiver, men de havde stadig ingen steder, hvor de kunne købe optisk glas i en tilfredsstillende kvalitet. Derfor drømte de om at tage produktionen i egen hånd og fremstille optisk glas af højeste kvalitet i Jena. Men hvordan?

Svaret lod ikke vente længe på sig. Den 28-årige kemiker og glasspecialist Otto Schott (1851–1935) fra Witten havde udviklet en metode til at smelte meget små mængder glas. Det gav ham mulighed for at afprøve forskellige sammensætninger. Det lykkes ham at smelte sig frem til en glastype med hidtil ukendte optiske egenskaber: Det såkaldte litiumglas. I 1879 sender han uden videre tøven en prøve af det til den nu verdensberømte fysiker Abbe – og lægger derved grunden til et frugtbart samarbejde, som snart bliver meget intenst. Schott slår sig ned i Jena, hvor der bliver indrettet et glasteknisk laboratorium til ham (det senere Jenaer Glaswerk Schott & Genossen, som i dag hedder Schott AG). Her udvikler og fremstiller Schott først nye optiske glasmaterialer og opfinder så det varme- og kemikaliebestandige borsilikatglas, der i dag er kendt under navnet "Jenaglas". Det sætter ham i stand til at udvide sit produktprogram ganske betydeligt. Carl Zeiss, Ernst Abbe og Otto Schott – det perfekte team, og et samarbejde med vidtrækkende betydning.

Zeiss og Abbe – et ansvarsbevidst iværksætterpar

Zeiss og Abbe står ikke blot for videnskabeligt pionerarbejde og forretningsmæssig dygtighed, men også for en udpræget ansvarsbevidsthed og enestående socialpolitiske landvindinger. Efter Carl Zeiss' død i 1888 lykkedes det Abbe at overdrage både sine egne og Zeiss-familiens andele i virksomheden og glasværket til den til formålet oprettede Carl-Zeiss-stiftelse. I første række handlede det om at sikre virksomhedens fortsatte eksistens ved at gøre den uafhængig af personlige interesser. Abbe udarbejdede vedtægterne i 1896. Fra nu af skulle virksomhedens overskud bruges til gavn for universitetet og lokalbefolkningen i Jena. Ansættelsesvilkårene var også banebrydende. Han fastsatte juridisk bindende arbejdstagerrettigheder for medarbejderne i en tid, hvor der endnu ikke fandtes nogen arbejdsmarkedslovgivning, og forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager stadig byggede på patriarkalske principper. Efterhånden begyndte også andre virksomheder at indføre lignende forhold, f.eks. den 9- eller 8-timers arbejdsdag (fra år 1900 og frem), men for ZEISS' medarbejdere var disse arbejdsvilkår garanteret.