Briller, kontaktlinser eller laserkirurgi – hvad er det rigtige for dig?

Øjet er vores vigtigste sanseorgan. Selv i dag har lægevidenskab ikke fundet en måde at forhindre den naturlige forringelse af vores syn på. Men briller, kontaktlinser og kirurgi kan gøre det muligt for næsten alle at se skarpt. Alt om fordelene og ulemperne ved briller, laser og kontaktlinser.

Det er muligt takket være medicinske og tekniske fremskridt. I dag kan en optiker eller øjenlæge næsten hjælpe alle med et synsproblem. Briller, kontaktlinser og laserkirurgi er alle måder at opnå skarpt syn på Hver af disse muligheder for at korrigere synet har sine fordele og ulemper. Her er noget information, der vil hjælpe dig med at bestemme, hvad der er bedst for dig:

Briller er den mest almindelige og effektive måde at korrigere et synsproblem på. Moderne, skræddersyede briller kan nu fås til stort set hver anledning og hvert synsbehov.

Fordele:

De er lette at gå med, og moderne stel og brilleglas gør dem meget behagelige. De højtbrydende plasticglas, som bruges i dag, reducerer også kraftigt vægten af stærke brilleglas. Moderne, progressive brilleglas gør det muligt at se præcist på alle afstande. Antireflekterende brilleglas forhindrer irriterende genskin , mens farveskiftende (også kendt som fotokromiske) brilleglas bliver mørkere, når de udsættes for ultraviolet lys. Brilleglas hjælper også med at beskytte dine øjne mod snavs, støv og insekter. Der er ideelle briller til hver anledning, inklusive arbejdsbriller til dem, der bruger meget tid foran computere eller tablets. Dvs. dem, der ønsker komfortabelt og skarpt syn, primært på korte og mellemlange afstande, kan skræddersys efter behov. Det samme gælder aktive anvendelser såsom sport og fritidsaktiviteter. Specielt design- og produktionsteknologi gør det nu muligt at producere brilleglas i din egen styrke, der passer til meget kurvede brillestel. Specielle, innovative belægninger gør selv plastikglas, som plejede at være ret skrøbelige, til holdbare hjælpemidler til synet.

Ulemper:

Brilleglas med høje dioptriværdier kan være ubehageligt tykke og tunge. De kan dugge til, når du går fra kulde til varmen. Nogle gange kan briller være besværlige, fx når du ligger på siden og ser TV eller læser. Derudover kan geometrien af nogle brilleglas resultere i områder, der virker slørede, hvilket kan være mere eller mindre tydeligt afhængigt af kvaliteten.

De små og nærmest usynlige plastiklinser er det første alternativ til briller. Moderne, og især speciallavede kontaktlinser, giver præcis korrigering af næsten alle typer synsproblemer. Der er kontaktlinser til både nær- og langsynethed. Teknologien er nu så avanceret, at der findes kontaktlinser for presbyopia. Disse fungerer ligesom progressive brilleglas på øjet og er kendt som multifokale kontaktlinser.

Fordele:

Kontaktlinser resulterer kun i en anelse forstørrelse eller reduktion af billedet. Sidelæns syn er også skarpt og er ikke forstyrret af en kant, som kan ske med nogle briller. Kontaktlinser dugger ikke til, hvilket kan være en vigtig ting for visse professioner – fx søfolk, kokke, skuespillere og atleter. Derudover kan forskellige synsnedsættelser på højre og venstre øje let korrigeres.

Ulemper:

Der kræves en vis fingerfærdighed for at sætte kontaktlinser i. Hvis du har dem på for længe, kan de forstyrre ilttilførslen til øjet. Når du køber kontaktlinser, så spørg optikeren, hvorvidt linserne har god iltgennemtrængelighed. Folk, der lider af tørre øjne, bør bruge hårde linser. Generelt varierer tolerancen for kontaktlinser meget fra person til person. Nogle folk bliver hurtigt vant til dem, mens andre kræver mere tid. Kontaktlinser kræver mere vedligeholdelse end briller. Dette er særligt vigtigt, da ukorrekt vedligeholdelse og snavs kan føre til infektioner. Med multifokale linser kan nogle folk have besvær med at skifte mellem lange og korte afstande eller det kræver længere tid for at blive vant til det.

I omkring 20 år har det været muligt at få laserkirurgi for at korrigere synsnedsættelse. Der findes en række indgreb såsom Femto-LASIK, LASIK (laser in situ keratomileusis), LASEK (laser-assisted subepithelial keratectomy) og PRK (photorefraktiv keratektomi) såvel som den minimalt invasive ReLEx SMILE-behandling. Lægen bestemmer, hvilken metode der er bedst for hver patient. Femto-LASIK regnes for at være det mest kendte og mest avancerede indgreb. En femtosekundslaser bruges til at skære en tynd lap fra hornhinden, som derefter foldes til siden. Derefter afsmelter excimerlaseren det nødvendige væv for at korrigere den specifikke type af synsbesvær. Alt sammen på få sekunder. I tilfælde af nærsynethed er hornhinden fladere, mens den har en mere vinklet form i tilfælde af langsynethed. Når indgrebet er gennemført, foldes flappen på plads igen. Patienter kan se skarpt igen kort efter indgrebet. Den vigtigste betingelse for et optimalt indgreb, er, at lægen beslutter, hvorvidt det overhovedet er muligt at udføre laserkirurgi. Indgrebet kan nu udføres på ambulant basis og tager som regel kun få minutter.

Fordele:

Ingen briller er nødvendige efter operationen. Moderne laserkorrigeringsindgreb kan endda korrigere presbyopia. Laserkirurgi kan være en god løsning for folk med synsproblemer, som ikke kan vænne sig til at bruge briller, eller som ikke kan tåle kontaktlinser. Dioptriområdet, for hvilket synsbesvær kan korrigeres, afhænger af det anvendte indgreb. Fx kan ReLEx SMILE normalt korrigere nærsynethed op til minus 10 dioptrier. Andre krav: Øjet skal være fuldt formet (generelt bør patienter være over 18 år), graden af nærsynethed eller langsynethed (med eller uden bygningsfejl) bør ikke have ændret sig inden for de sidste to år, og hornhinden skal også have en vis tykkelse. Med en erfaren læge er dette et indgreb med meget lav risiko.

Ulemper:

Laserkirurgi er et invasivt indgreb, der udføres på et sundt organ. Mulige bivirkninger og komplikationer inkluderer midlertidigt tørre øjne. Disse symptomer kan vare i op til 12 uger. Selv hvis indgrebet er succesfuldt, kan synsbesværet ikke være fuldstændigt korrigeret, og det kan stadig være nødvendigt at bruge briller. Patienter med autoimmunsygdomme bør ikke gennemgå laserkirurgi, ligeledes for de fleste diabetikere, da denne lidelse kan forårsage skade på hornhinden. Vær på vagt over for billige tilbud i udlandet, da disse har betydelige mangler.

En relativt ny mulighed til at korrigere presbyopia og synsbesvær er de implantérbare multifokale linser. Selvom disse produkter i begyndelsen var ufleksible og rigide, er moderne modeller ekstremt fleksible, foldbare og kan implanteres i øjet gennem en lillebitte indskæring. Indgrebet tager kun omkring 10 minutter for hvert øje og kan udføres inden for få dage. Det er også fuldstændigt smertefrit, takket være lokalbedøvelse. Under indgrebet placeres den multifokale linse normalt i kapselsækken, direkte bag pupillen, og holdes på plads ved hjælp af et haptisk anker. En ny teknologi har optimeret strukturen af zonerne for de nære, mellemlange og lange zoner, hvilket betydeligt øger visuel skarphed på alle afstande og reducerer risikoen for blændende lys.

Fordele:

Den nye generation af multifokale linser er let tolereret og giver hverken smerte eller ubehag grundet følelsen af at have noget fremmed i øjet. De implanteres primært i personer, der lider af aldersrelaterede katarakt. Omkring 20 millioner mennesker gennemgår på verdensplan kataraktkirurgi hvert år. Kliniske undersøgelser viser, at 90 % af alle patienter ikke længere kræver synshjælpemidler på noget tidspunkt efter indgrebet. Indgrebet varer en livstid, og det er ikke længere nødvendigt at have et efterfølgende indgreb, da refraktionsværdierne generelt forbliver stabile. Patienter kan udføre enhver form for daglig aktivitet og endda dyrke sport.

Ulemper:

Patienter, der lider af visse patologiske ændringer i øjet, er ikke kvalificeret til indgrebet. Hvis en patient har denne slags øjensygdom, vil enhver mulig kataraktoperation blive diskuteret med lægen under konsultationen.