Blåt lys: det gode og det dårlige

Debatten raser om de gavnlige og de skadelige virkninger af blåt lys. På den ene side kan blåt lys være et nyttigt værktøj i kampen mod vinterdepression og søvnløshed. På den anden side kan blåt lys gøre permanent skade på det menneskelige øje. Hvad er det egentlig for noget med det der blå lys – og hvad har ændret sig ved det kunstige lys, vi oplever hver dag? Hvorfor har vores kroppe brug for de biologiske virkninger af denne bølgelængde? Hvordan og hvornår bør vi beskytte os mod de potentielle skadevirkninger af blåt lys? Læs videre, og lær mere om det gode og det dårlige ved blåt lys.

Det lys, som når frem til det indre af det menneskelige øje, er opdelt i synligt lys med bølgelængder fra 380 til 780 nm og i ikke-synligt lys, som består af lys i det ultraviolette område (UV-lys) og det infrarøde område (IR-lys).

Sagkundskaben har længe vidst, at UV-lys kan beskadige biologisk væv, som f.eks. vores hud og øjne. Det er grunden til, at mennesker ofte træffer forholdsregler til beskyttelse mod solen, f.eks. med solcreme eller solbriller. Men også det synlige blåviolette lys kan beskadige vores øjne. For selvom det blåviolette lys har meget mindre energi end det ultraviolette lys, passerer det stort set ufiltreret gennem øjet og når nethinden. Som følge af kontrastvirkningen bliver det ultraviolette lys absorberet næsten fuldstændigt af øjets forreste del, så kun knap 5 % når helt frem til nethinden.

Den blå del af lyset mellem 380 og 500 nm kendes også under betegnelsen synligt højenergilys (HEV). Især det blåviolette lys med bølgelængder mellem 380 og 440 nm betragtes som skadeligt og er formentlig en af årsagerne til fotoretinitis, dvs. en beskadigelse af nethinden som følge af indfaldende højenergilys.

Lys er ikke alene en forudsætning for, at vi kan se, lys er også en væsentlig faktor for reguleringen af vores biologiske rytmer og påvirker helt generelt vores velbefindende. Lyset har indflydelse på, om vi sover eller er vågne, er koncentrerede og produktive, og om vi føler os energiske og raske.

Videnskabelige studier har påvist den biologiske effekt af lyspåvirkning af kroppen. For eksempel påvirker ultraviolet lys dannelsen af vitaminer. Stærke lyspåvirkninger og især indholdet af blåt lys påvirker vores hormonbalance. Kroppens hormoner styrer vores søvn-vågen rytme og har indflydelse på, hvordan vi føler os. Om dagen indeholder lyset en relativ stor andel af blåt lys, mens denne andel er væsentligt reduceret om aftenen.

Når det er lyst udenfor, udskiller kroppen serotonin – et af de såkaldte "lykkehormoner" – og cortisol, som er et stresshormon. Begge hormoner får os til at føle os vågne og aktive. Melatonin derimod, som betragtes som et søvnhormon, bevirker, at vi føler os trætte og falder i søvn, når det er mørkt.

Lys, og især blåt lys, som når nethinden, påvirker også vores psykiske velbefindende. Det er en af grundene til, at lysterapi er en effektiv behandling af vinterdepressioner og søvnløshed. Men, som det så ofte er tilfældet, gælder reglen om "alt med måde" også her. Alt for kraftige lyspåvirkninger indebærer også visse risici og kan endda være skadelige.

For meget lys i det ultraviolette og blåviolette område kan gøre skade på det menneskelige øje. Ud over at føre til smertefulde betændelsestilstande i bindehinden og hornhinden kan det også beskadige øjets linse (f.eks. grå stær) og i særdeleshed nethinden (makuladegeneration).

Det er derfor, det er så vigtigt at bære solbriller med 100 % UV-beskyttelse i stærkt solskin, særligt i situationer hvor der er meget genskin, f.eks. på vandet eller på sneklædte bjergskråninger.

Fra lysemitterende dioder (LED'er) og xenonlys til energisparepærer og elektromagnetisk stråling fra computerskærme – alle de "nye lyskilder", som er udviklet for at gøre vores liv bedre og nemmere, indeholder en større andel af blåt lys end traditionelle elpærer. Den ændrede spektrale sammensætning af lyset betyder, at vi udsættes for betydeligt mere blåt lys end før i tiden. Kan dette mon være skadeligt for vores syn?

Men det er vigtigt at huske på, at vores øjne udsættes for 30 gange så meget blåt lys, når vi tilbringer en time udendørs på en almindelig overskyet dag, end når vi tilbringer en time indendørs siddende foran en computerskærm.

Det giver mening, at klare brilleglas ikke kræver UV-beskyttelse, hvis de overvejende skal bruges indendørs. Men man kan faktisk få klare brilleglas med et blåtlysfilter, som f.eks. DuraVision® BlueProtect. Hvorfor nu det?

Blåt lys fra diverse lyskilder eller skærme kan være generende eller trættende for nogle menneskers øjne. Et blåfilter kan give et skarpere syn: De forskellige bølgelængder i det synlige lys brydes en anelse forskelligt af hornhinden og øjets linse, så de rammer ikke alle det samme brændpunkt på nethinden. Nogle kender godt til den slags fænomener – f.eks. at rødt er lettere at se klart på afstand og blåt på nært hold, eller at diagrammer med røde, grønne og blå linjer er mere trættende at holde i fokus, end når linjerne er holdt i nuancer af samme farve eller i farver, som ligner hinanden.

De, som kun har behov for hjælp til at se, når de læser eller kører bil, er f.eks. bedre tjent med et par briller. Det er hurtigt at tage dem af og på, de er lette at vedligeholde og medfører ikke efterfølgende ekstraudgifter. Der er desuden visse synsfejl, som kontaktlinser ikke kan korrigere, for eksempel visse former for skelen og nedsat samsyn. Kontaktlinser kan også være uegnede i forbindelse med visse tilfælde af diabetes eller ”tørre øjne”. Under disse forhold vil kun klassiske brilleglas i et stel være anvendelige.

Bortset fra dette kan kontaktlinser anvendes til næsten alle øjne. De viser især deres styrke i forbindelse med sport og fritid. Kontaktlinser dugger eller glider ikke, og de giver et ubegrænset synsfelt samt et mere naturligt udseende af brugerens øjne og ansigt. Men det er ikke kun udseendet, som gør en forskel; der er også nogle gode medicinske fordele ved kontaktlinser. For eksempel kan en uregelmæssig hornhindekrumning kun korrigeres med korrekt tilpassede kontaktlinser. Med innovative løsninger, som speciallinser fra ZEISS, er det muligt at bruge kontaktlinser til meget specielle synsfejl.