Forstå synet

Bedre syn efter de 40

Alle over 40 år har normalt brug for briller.

27 januar 2022

Pludselig har man svært ved at træde en nål, eller også skal avisen holdes ud i strakt arm, for at man kan læse den. Det er gerne de første tegn på aldersbetingede synsproblemer. Det er ganske normalt, og ikke noget at bekymre sig om. I dag kan man få gode briller og progressive glas, der kan give en falkeblikket tilbage.

Det begynder et sted mellem 40 og 50 år. Øjets linser og øjets ringmuskel mister deres elasticitet. Øjet kan ikke længere automatisk tilpasse sig og zoome ind på forskellige afstande. Det er den proces, som eksperterne kalder akkommodation. Den får øjets linse til at krumme for at tilpasse sig afstanden.

  

  • Bedre syn efter de 40

Hvis denne proces ikke virker, som naturen havde tiltænkt det, giver det problemer med at se genstande tæt på. Hvis øjets linse beholder en flad form, når man betragter genstande tæt på, er dens brydningskraft betydeligt nedsat. Som følge heraf samles de lysstråler, som gennemtrænger øjet på tæt hold, ikke på nethinden og giver derved et sløret billede.

Langsynede kan få dette problem langt tidligere. Hyperope, som langsynede også kaldes, har et fremragende afstandssyn, men har problemer med at se ting, der er tæt på. Årsagen hertil er, at øjeæblet er for kort i forhold til lysets brydning, så de indgående lysstråler ikke afbildes nøjagtigt på øjets nethinde.

Synet efter 40

Nærsynede kan muligvis se ting bedre på kort afstand uden briller end med briller. At tage brillerne af og på hele tiden er temmelig irriterende. Derfor er den bedste løsning et par personligt tilpassede briller, uanset om man før havde et normalt syn eller allerede var nærsynet eller langsynet.

De, der før havde et normalt syn, vil til at begynde med kun have brug for læsebriller. Men aldersbetingede synsproblemer bliver ikke bedre med årene. Mange vil snart få brug for at få korrigeret deres synsevne på mellemdistancen.
I sådanne tilfælde er briller med progressive glas en perfekt løsning, da de tilpasser synsområderne for de forskellige afstande i det uendelige og sikrer en glidende overgang mellem synsområderne. Den største fordel ved progressive glas er, at øjet kan springe fra ét billede til et andet og zoome skarpt ind, uanset om genstanden er langt væk eller tæt på.

Visuelle løsninger til brug på arbejdspladsen efter 40

I dag kan personer, der arbejder meget ved en computer, få specielle arbejdsglas med større synsområder til mellemlange og korte afstande. Disse særlige progressive glas er optimalt tilpasset afstanden mellem bruger og skærm. Brilleglassenes kvalitet er særlig vigtig ved progressive glas. Hvis de ikke opfylder de høje kvalitetskrav, kan det være meget svært at vænne sig til denne type glas.

Læsebriller lader personer med presbyopisk syn se ting tæt på tydeligt og klart. Mellem- og langdistancesynet er sløret.
Læsebriller
Bifokale brilleglas lader personer med presbyopisk syn se ting tæt på såvel som langt væk tydeligt og klart. Et klart mellemdistancesyn er ikke muligt.
Bifokale brilleglas
Denne type brilleglas til kontorbrug giver et klart syn fra læseafstanden til en fast M.I.D. på 200 cm.
Brilleglas til kontorbrug - tæt på
Denne type "indendørs progressive" brilleglas til kontorbrug giver et klart syn fra læseafstanden til en fast M.I.D. på 400 cm.
Brilleglas til kontorbrug - i rum
Hvad er bifokale og trifokale glas?

Hvad er bifokale og trifokale glas?

Bifokale og trifokale glas er forløberne for progressive glas. De er den ideelle løsning til dem, der ikke bryder sig om progressive glas eller har svært ved at bruge dem. Nogle mennesker foretrækker imidlertid stadig disse typer glas, selv om de blot er et alternativ og kræver, at man går på kompromis, da indsmeltningen af tillægslinsen i det nederste glasområde danner et billedspring, og de ikke dækker alle synsafstande.


Del denne artikel