Forstå synet

10 gode råd til valg af den rigtige overfladebehandling

SE BEDRE med nye overfladebehandlinger - for mere komfort og bedre slidstyrke

24 marts 2022
  • 10 gode råd til valg af den rigtige overfladebehandling

Med overfladebehandlinger bliver dine brilleglas helt perfekte. De forvandler dine briller til et teknologisk mesterværk, som giver dig enestående visuel komfort. Brilleglas med den rette styrke betyder ikke automatisk et optimalt syn. SE BEDRE giver her 10 gode råd til overfladebehandling af brilleglas - hvilken type lever bedst op til dine krav, og hvilke aspekter skal du overveje, når du køber nye briller?

1. Anti-refleks (AR) - et must for alle brilleglas. Hvad består en god AR-overflade af?

Alle brilleglasoverflader reflekterer lys - dette er uundgåeligt og kan være meget generende. Heldigvis er hjælpen indenfor rækkevidde. En AR-overfladebehandling af høj kvalitet forbedrer ikke alene dit udseende ved at gøre dine øjne tydeligere, den eliminerer også de fleste distraherende refleksioner. AR-overfladebehandlinger letter natkørsel og læsning betydeligt. En AR-overfladebehandling er også til fordel for alle dem, der kigger på dig: der er nemlig næsten ingen refleksioner på brilleglasoverfladen, hvilket sikrer uhindret øjenkontakt. En AR-overfladebehandling af høj kvalitet består af forskellige lag, som i sammenspil skaber den optimale effekt. Herved minimeres refleksioner skabt af lys fra forskellige bølgelængder og retninger, hvilket igen er med til at reducere øjentræthed.

De nye overfladebehandlinger til brilleglas fra ZEISS kan nu hjælpe dig til at se bedre. Takket være den innovative teknologi, der ligger bag vores overfladebehandling DuraVision® Platinum, kan mængden af irriterende refleksioner reduceres med yderligere 20 %.

2. Hvad er fordelene ved hårde overfladebehandlinger?

Nu til dags vælger de fleste kunder plastglas. Disse brilleglas er imidlertid ikke så hårde som brilleglas lavet af glas, og de er derfor mindre hårdføre og mere følsomme over for ridser. Det kan derfor afgjort anbefales at vælge en særlig hård overfladebehandling for at forbedre brilleglassenes slidstyrke. Det gør overfladen mindre følsom over for synsforringende ridser.

Den nye overfladebehandling ZEISS DuraVision® Platinum er en kombination af anti-refleks og en ekstremt slidstærk hård overfladebehandling. Denne overfladebehandling beskytter AR-overfladebehandlede plastikbrilleglas ved at gøre dem så hårde, at deres ydeevne bliver lig eller endda overgår brilleglas af glas; undersøgelser har vist, at brilleglas behandlet med DuraVision® Platinum er op til tre gange hårdere end de aktuelle generationer af plastikbrilleglas!

3. Er der endnu flere fordele ved disse brilleglas end ekstra visuel komfort og øget slidstyrke?

Ja! Disse lag har fire hovedopgaver: Først får grundmaterialet en hård overfladebehandling, efterfulgt af diverse antirefleks-overfladebehandlinger, og så til slut et såkaldt Clean Coat-lag. Dette øverste lag forsegler brilleglasset og giver en perfekt glat overflade. Resultatet er at snavs og vand simpelthen preller af overfladen, og brilleglassene forbliver derfor rene længere. Skal brilleglassene endelig rengøres, kan det gøres langt nemmere og mere bekvemt end normalt.

4. Betyder det at moderne overfladebehandlinger med antistatiske og vandafvisende egenskaber også gør brilleglassene nemmere at rengøre?

Ja! For det første har brilleglas med disse typer overfladebehandlinger fremragende antistatiske egenskaber, hvilket betyder at de bliver beskidte langt mindre hurtigt og tiltrækker betydeligt mindre støv og fnuller. For det andet gør det vand-og olieafvisende lag det nemmere at rengøre brilleglassene: de kan bekvemt rengøres med ZEISS brilleklude - eller du kan blot holde dem under rindende lunkent vand og derefter ryste overskydende dråber af. Faktisk behøver du ikke engang tørre dem med en mikrofiberklud, idet væske simpelthen preller af overfladen, et fænomen du sikkert kender fra lotusplantens blade.

5. Hvad er den bedste måde at rengøre overfladebehandlede brilleglas på?

Det er ikke en god ide at bruge din T-shirt, dit skjorteærme eller et lommetørklæde – bittesmå partikler af snavs kan ridse overfladen. Resultatet: Farvel til et klart syn! Et stort antal småridser kan sløre brilleglassets overflade. Lad derfor være med at rengøre dine brilleglas med tøj, papir, lommetørklæder osv.

Vi anbefaler rindende lunkent vand eller
ZEISS rensespray og en brilleklud af mikrofibre til den daglige rengøring. På farten kan du bruge ZEISS brilleservietter, som ikke beskadiger overfladebehandlingen.På farten kan du bruge ZEISS brilleservietter, som ikke beskadiger overfladebehandlingen. Brilleservietterne er pakket enkeltvist, er altid ved hånden og har en langtidsholdbar effekt: De sikrer nemlig både et bedre syn samt en længere levetid for brilleglasset.

6. Findes der andre eksterne faktorer, som kan beskadige mine briller?

Ja, dem er der mange af! Dine brilleglas kan blive beskadiget, hvis du taber eller behandler dem forkert, eller udsætter dem for ekstremt høje eller lave temperaturer. F.eks. bør du aldrig lade dine briller ligge i en skoldhed bil på en varm sommerdag. Det samme gælder for saunaen eller at lægge dem på radiatoren derhjemme: Brilleglas er ikke udviklet til den slags miljø. Brillebærere er ofte ikke klar over, hvor farlige partikler af snavs på selve brilleglasset eller på lommetørklæder eller tøj brugt til rengøring af brilleglasset kan være. Resultatet kan let være ridser. De nye hårde overfladebehandlinger er løsningen på dette problem: Det gør dine brilleglas mere modstandsdygtige over for ridser, hvilket forlænger deres levetid.

7. Hvad med børn? Har deres brilleglas behov for noget særligt?

AR-overfladebehandlinger er meget vigtige til børnebriller - allersenest når barnet starter i skole. Disse overfladebehandlinger fås til yderst rimelige priser. Spørg din optiker, hvis du vil vide mere. Herudover er en hård overfladebehandling selvfølgelig et absolut must til børnebriller. Det er den eneste måde til at modstå alle de knubs og slag, som en typisk dag i barnets liv byder på. Vigtigt: Du bør vælge en optiker, som er vant til at have med børns særlige behov at gøre. En god optiker vil udføre en komplet og børnevenlig undersøgelse af din søn eller datters øjne for at sikre at han eller hun får præcist de briller, han eller hun har brug for.

8. Sæt lidt kulør på dit liv: Skal solbrilleglas altid være brune?

Brune, grønne, grå - de sædvanlige farver til solbrilleglas er ikke de mest spændende. Men faktisk er verden jo uhyre farvestrålende! Afhængigt af det tiltænkte anvendelsesområde kan en let toning forbedre dit syn, løfte dit humør og samtidig skabe en unik og moderigtig stil. Navne som "Spicy Red" og "Pretty Pink" siger vist det hele! Eller er du ude efter noget mere elegant? Den eksklusive "Black tint" yder op til 95 % lysabsorption plus en række forskellige andre absorptionsniveauer, der alle er udviklet til at afspejle tidens trends. På anfordring kan din optiker tilbyde brilleglas i alle moderigtige farver - ensfarvede, graduerede eller de højaktuelle tofarvede toninger. Det er vigtigt at du fortæller din optiker, i hvilke situationer du har tænkt dig at bruge dine tonede linser: hverdagsbrug, solbriller eller måske særlige (sports)aktiviteter? Din optiker vil med glæde rådgive dig.

9. Tonede brilleglas fra ZEISS kan fås i alle regnbuens farver. Hvilke aspekter er vigtige at tage hensyn til?

Tonede brilleglas har mange fordele: Ikke alene er de med til at give din fremtoning et personligt præg, de kan også øge kontrastopfattelsen, løfte dit humør, reducere blænding fra kunstigt lys, være med til at skjule rynker og i det hele taget forbedre din samlede visuelle komfort. Det er dog vigtigt at de passer til din frisure, makeup og tøjstil. Hvis du ikke er til det store festfyrværkeri, når det gælder farver, vil pasteltoner være helt perfekte. Dine briller bør først og fremmest matche din frisure og din ansigtsform - og så dit tøj. Næsten alle toner passer til lyst og mørkt hår. Lyserød og lilla er perfekt til de rødhårede. Vi må heller ikke glemme din teint - den er også meget vigtig. Livlige farver er bedst til en lys teint.

Sørg for at dine brilleglas' tone og dit brillestel ikke overskygges af overdreven øjenmakeup. Eyeliner og mascara er selvfølgelig altid gode valg, når du vil understrege dine øjne. Læbestift er et klart must for at sikre at mund og øjne matcher perfekt. Sammen med tonede brilleglas opnår du netop det look, du ønsker - hvad enten det er eksotisk eller elegant. Her gælder tommelfingerreglen: jo mere iøjefaldende dine briller er, desto enklere bør din påklædning være. Med andre ord: Sørg for at bruge få smykker og accessories, når du bærer tonede brilleglas! Husk i den forbindelse at du kan bestille brilleglas i enhver farve hos din optiker. Du behøver bare at give dem en farveprøve (f.eks. din yndlingshåndtaske) og så bestille de rette brilleglas. Flere informationer om farveskalaen fra ZEISS ...

10. Farveskiftende brilleglas - hvordan fungerer de, og hvem kan bruge dem?

Farveskiftende brilleglas til mange forskellige hverdagssituationer. Hvis du bruger brilleglas med styrke, og ofte bevæger dig mellem indendørs- og udendørssituationer under normale lysforhold, vil du formentlig have gavn af at gå over til en alternativ solbeskyttelsesløsning i form af moderne farveskiftende brilleglas, såsom ZEISS PhotoFusion ® X. De reagerer betydeligt hurtigere på skiftende lysforhold end tidligere generationer af farveskiftende brilleglas. De antager deres mørkeste nuance i sollys, og skifter hurtigt til næsten helt klare, når du går indenfor igen. Hvor hurtigt brilleglassets farve skifter er særligt vigtigt for at sikre at du f.eks. ikke forbliver "i mørket", når du går ind i en butik fra den skarpe sommersol udenfor. Brilleglas med PhotoFusion x garanterer desuden 100 % UV-beskyttelse ved alle nuancer, såvel som nøjagtigt samme høje standard, hvad angår optisk kvalitet. ZEISS Photofusion® X farveskiftende brilleglas fås i alle de farver og designs, der står til at blive sæsonens helt store hit! Hvad enten stilen er afslappet, stilfuld, elegant eller til børn. Flere informationer om de nye farveskiftende brilleglas fra ZEISS ...

Har du taget dig selv i at knibe øjnene sammen, selv i lokaler med moderat belysning? Farveskiftende brilleglas kan også anbefales i disse situationer. De tilpasser sig enhver belysningssituation og sikrer dig et afslappet og behageligt syn til enhver tid.


Del denne artikel